Detaljer |
Indhold |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Tante Dorthes Kogebog for smaa Piger | ||
Forfatter: | Herløv-Müller, Elisabeth; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1932 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | H. Hagerups Forlag | ||
Varianttitel: | Dorthes Kogebog for smaa Piger | ||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 40 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | børn; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | |||
Kære Mødre!
Det er karakteristisk for vor Tids Børn, at de fortrinsvis ynder de Lege, som har deres Rod i det virkelige Liv. Hvad »Den lille Ingeniør« o. l. Legetøj er for Drengene, fordi de deraf kan lave smaa Kopier af de Maskiner, de ser de voksne bruger, det mener jeg, at Dukkekomfuret kan blive for Smaapigerne; vel at mærke, naar den Mad, de laver derpaa, bliver »virkelig Mad« til at spise. Paa dette Punkt er det, jeg gerne vil paakalde Mødrenes Hjælp: Lad Smaapigerne selv faa Lov til at gøre det væsentlige men vis dem lidt til Rette, saa de faar Følelsen af, at deres Forsøg paa dette Om-raade virkelig interesserer deres Mødre. Jeg tror, at saadanne Forsøg, selv om de gøres i Form af Leg, vil vække Deres Smaapigers Interesse for huslig Gerning, en Interesse, som uden Tvivl vil komme dem til gode senere i Livet. Jeg vil raade Mødrene til at hjælpe Børnene med følgende: 1) Komfurets Opvarmning, navnlig naar denne fore-gaar med flydende Sprit. 2) Fremskaffelsen af en Kop, der rummer 1 dl, da en saadan er brugt som Maal i Opskrifterne. 3) Imødekommenhed overfor Udlevering af de Ting, de skal bruge til Madlavningen. Og til Slut glæd saa Børnene med at spise den Mad, de har lavet. Kære Smaapiger! En af de morsomste Lege, jeg kendte, da jeg var en lille Pige, var at faa Lov til at lave Mad paa mit Dukkekomfur. Nu, da jeg er voksen og gammel, er jeg kommet i Tanke om, at det maaske kunde more jer at høre, hvad min Legekammerat og jeg fandt paa af Retter, da vi var i jeres Alder. Tillige vil jeg lære jer nogle mere moderne Retter, som jeg senere har lært at kende. Allerførst maa I tage Komfuret og alt jeres Køkkentøj frem og saa se at bestemme, hvilken Mad I vil lave. Naar I har spurgt Mor, om I maa faa Lov at faa de Ting, I skal bruge til nogle af de fine Retter, I finder her i Bogen, læs saa de Regler igennem, som staar her nedenunder. De er meget vigtige; jeg synes nemlig, I ligesom jeres store Søstre og Kusiner, der gaar paa Husholdningsskole, skal have nogle ORDENSREGLER 1) Vask altid Hænder, før I begynder at lave Mad. 2) Skyl Gryden af med koldt Vand, inden I bruger den. 3) Sørg for at have nogle smaa Grydelapper til at tage paa de varme Ting med, saa I ikke brænder Fingrene. 4) Brug en lille Ben- eller Træske til at røre med. 5) Husk, at alt, hvad der i Opskrifterne maales i Skefuldevis, er beregnet til strøget Maal, ikke Topskefuld. 6) Spar paa Salt og Peber. 7) Hav altid en stor, vaad Klud liggende parat. Skulde der gaa Ild i et eller andet, far da ikke forskrækket omkring, men læg den vaade Klud over. 8) Skal I smage paa Maden, hæld saa lidt fra den Ske, I rører med, op i en lille Smageske og slik ikke for meget af det, der smager godt, for saa bliver der intet tilbage til Middagen. 9) Løb ikke fra Maden, medens den staar over Ilden. 10) Læg straks de Skaale, Gryder og Pander, I er færdige med at bruge til Madlavningen, i en Balje koldt Vand, saa er de nemmere at vaske af. | ||
3. Oldemors Suppe.
Nu kommer det an paa, om Mor vil spendere et lille Stykke Kalvekød til jeres Madlavning, men naar hun hører, I skal koge Kødsuppe, kan det være, hun vil. Hertil bruges: Et lille Stykke Kalvekød, 1 Kop Vand, et lille Stykke af en Gulerod, ligesaa af det hinde af en Porre, ligesaa af en Selleri, 1 Knivspids Salt. Allerførst vasker I Kødet rigtig godt i koldt Vand, læg det saa i Gryden og hæld saa meget koldt Vand paa, at det dækker Kødet, og sæt Gryden over. Imedens Suppen kommer i Kog, skraber I Guleroden ren med en Kniv og skræller Sellerien, vasker begge Dele og Porren pænt rene og skærer alle tre Dele i Skiver. Naar Suppen koger, vil I se noget grimt, graat Skum, der flyder oven paa, tag det forsigtigt af med en Ske og kast det bort. Drys saa Saltet i Suppen og læg baade Gulerod, Selleri og Porre deri. Læg Laaget paa Gryden igen, og nu skal Suppen koge videre, til baade Kød og Urter er møre. I maa have lidt Taalmodighed, for den skal koge temmelig længe, allermindst 1/2 Timestid, for at Kødet kan blive rigtig mørt, og Suppen god. Imedens kan I jo more jer med at lave en eller anden Dessert. Naar nu Kødet er mørt, (prøv at stikke i det med en Gaffel, glider den let ud, er det kogt nok), tager I det op og hælder Suppen i Terrinen. Den kan saa være første Ret, Kødet kan I spise som anden Ret f. Ex. med »store Søsters Salat« til (se Nr. 13), og har I saa tilsidst en Dessert, er det rigtignok en meget fin Middag. | ||