Danske trykte Kogebøger 1900

	2 Kalve, 16 Faar, 5 Svin, 7 Gæs, udsøgte Oksestege, Kyllinger, Duer, Harer, 1 Fasan (maaske til Mary), 36 Pund Koteletter, Kalveben, Agerhøns, Lærker, 72 Dusin Brød og Vin fra 5 forskellige Handelshuse. Saaledes læser man, at Proviantlisten en enkelt Dag saa ud ved Mary Stuarts Barnehof i Frankrig i Aaret 1551. Cirka 30 Børn af Landets højeste Adel deltog i hendes Opdragelse og Hofholdning, men selv om en stor Tjenerstab maaske hjalp de 30 Børn i Alderen mellem seks og ti Aar at konsumere disse Kødbjerge, vil det nu om Stunder sikkert ikke undre nogen, at de stakkels smaa Skabninger altid skrantede, var blege og led af allehaande Sygdomme. Herbert Gorman oplyser samme Sted, at der kun var ansat 1 (siger og skriver een Vandbærer) ved hele denne vidtløftige Menage. De smaa febersyge, snavsede Børn gik og frøs i det kolde Slot i deres stive Dragter, hæmmet i alle Bevægelser af et Væld af tunge Smykker. [...] C-Vitaminet beskytter mod Skørbug, Infektioner og Smitte, ødelægges ved Kogning, findes i de fleste Frugter, Salat og Kaal. D-Vitaminet beskytter mod Engelsk Syge, ødelægges tildels ved Kogning, findes f. Eks. i Tomater og Smør. E- Vitaminet findes i Æggeblommer og Kimolier og spiller en Rolle for Forplantningen. Mangler det helt, optræder Abort paa et tidligt Stadium. Mangler Vitaminer helt i Kosten, opstaar efter et halvt Aars Tids Forløb f. Eks. Skørbug, Beri-Beri og Nervebetændelse. Mangler de kun delvis, opstaar Fordøjelsesbesværlig-heder, Ødem og Blodsygdomme. Disse i Forbindelse med Urinsyreoplagring afstedkommer et Utal af Lidelser, som man ikke skulde tænke sig har sin Oprindelse i en forkert Ernæring (Kød, for længe kogt Føde, hvidt Brød etc). I de varme Lande, hvor der udelukkende spises hvidt Brød, spiser man til Gengæld mange Gange mere frisk Frugt end i Norden. For mange Patienter vil en bestemt Raakost-Diæf, givet af en Læge, være nødvendig for at uddrive de aargamle Oplag af Gifte i Vævene. En anden Grund til mange Raakostbegyn-deres Fordøjelsesbesværligheder er den, at Maven ikke er vant til de mange forskellige Bakterier, der tilføres den gennem denne Kost. Men efterhaanden indstilles Mavesaften paa at dræbe disse Bakterier og Organismen paa at danne Modgifte mod Bakteriestofferne, der føres rundt i Legemet. For at indskrænke Bakteriernes Antal er Hovedreglen for al Tilberedning af Raakost den yderste Renlighed, Man bør kun anvende absolut frisk og omhyggelig rengjort Materiale. Mange Specialister paa Ernæringsomraadet holder paa blandet Kost som den mest hensigtsmæssige, i Hovedsagen fordi den vegetabilske og animalske Æggehvide supplerer hinanden paa heldigste Maade. Som Over-gangsform kan man godt i en Raakostret blande kogte Ting og lidt Kød, og dog med god Samvittighed kalde den Raakost, men stræb efter, at Kød, Æg, Ost og Mælk betragtes som Krydderier, ligesom Salt, der bør benyttes med stor Varsomhed, ja, helst helt undgaas. Kolde Kartoffelskiver af kogte Kartofler med lidt hakket Kød, iblandet hvad som helst man ønsker af raa Vegetabilier, blandet op i en Marinade af f. Eks. Olie og Citronsaft, sødet med Honning, eller i Mayonnaise, er en Raakostret, enhver kan nyde med Velbehag.

	FORORD 5 RAASYLTNING 19 Raa Ribsgelé 25 Raa Tyttebærgelé 25 Jordbær 25 Ribs 25 Solbær 26 Hindbær 26 Melange af Ribs og Hindbær27 Stikkelsbær 27 Kirsebær 27 Rlommer 28 Brombær 28 Grønne (umodne) Stikkelsbær, Skrællede, smaatskaarne Rabarberstilke og Tyttebær 29 Raa Rabarbersaft29 Raa Hindbærsaft 30 Raa Ribssaft 30 Raa Kirsebærsaft30 Raa Hyldebærsaft 31 Raa Blaabærsaft 31 Tomatpuré 31 Hele Tomater32 Champignons eller andre Svampe 33 RAAKOST 35 Forretter og Dessert »Havregrød« 37 Grape-Frugt37 Raa Ananasskiver37 Banansuppe38 Tomatsuppe 38 Frugtsupper38 Kokos-Fromage 39 Banan-Sandwich 39 Tomraelise-Dessert 40 Spraglet Dessert 40 Blandet Frugtdessert40 Specielle Saucer til Frugtsalater Æggesauce 41 Mayonnaise til Frugtsalater 42 Mandelsauce42 Frugt-Flødesauce 42 Banansauce 42 Saucer til raa Grønsagssalater (Efterretter) Almindelig Marinade til Grøntsager 43 Almindelig krydret Marinade 44 Fransk Salatsauce 44 Krydret Oliemarinade med Æg 44 Marinade med Æg og Fløde 44 Ægte Mayonnaise 45 Sigrids Sauce 45 Mayonnaise Imitation I (Amk Dressing) 45 Mayonnaise Imitation II 46 Rød Sauce I46 Rød Sauce II 46 Rød Sauce III 46 Grøn Sauce 47 Remoulade 47 Flødepeberrodssauce 47 Skarp Sauce 47 Appelsin-Mayonnaise 47 Krydret Mayonnaise 48 Flødesauce med Tomat48 Kærnemælksmarinade 48 Kærnemælkssauce med Æg 49 SALATER 49 Ret af Hovedsalat49 Spinatret 49 Hovedsalat med Mayonnaise 50 Cikoriesalat (Julesalat) 50 Asparges med Grønærter50 Fyldte Tomater50 Fransk Tomatsalat 51 Rosenkaal med Peberrod og Nødder51 Rosenkaal, Hvidkaal og Kaalrabi 51 Endiviesalat52 Æble-Sellerisalat52 Bønnesalat 52 Purresalat 53 Rødbedesalat 53 Norsk Salat53 Spidskaalssalat med Tomat 54 HvidkaalS8alat , 54 Rødkaalssalat 54 Sammensatte Salatretter 54, 55, 56 Blegselleri57 Grønlangkaal 57 Champignons 57 Tomatanretning58

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	Raasyltning og Raakost
	Forfatter:	Mørk, Karen;
	Pseudonym:
	Årstal:	1934
	Udgivelsessted:
	Forlag:	Jespersen og Pios Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1936; 1939;
	Sider:	63
	Oversætter:
	Stikord:	råkost; historisk; serie;
	Samlet oplag:	3
	Trykkested:
	Pris i kr:	1