Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Vegetariansk Husholdning for smaa Hjem | ||
Forfatter: | Lanto, M.; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1904 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | H. Hagerups Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 50 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | vegetar; læge; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 0,5 | ||
Forfatterinden har bedt mig den ære at bede mig ledsage hendes lille bog med
et forord, og med glæde har jeg fulgt hendes anmodning, thi bogen udfylder et virkeligt savn. Det hænder nemlig meget ofte, at man hører folk forsikre hvor gærne de vilde være vegetarianere når det bare ikke var så dyrt. Nu er imidlertid sandheden den, hvad enhver ved, at de dyreste fødemidler er kød og fisk, når det da skal være god Kvalitet. Og vistnok er det en let sag at leve så overdådigt som vegetarianer, at ens måltider komme til at koste langt mere end hvad en tarvelig vant kødpiser giver ud. Men bruger man sin fornuft og sparer, hvor man kan, uden at det sker paa sundhedens bekostning, så kan man som tabellerne i bogen viser, leve som vegetarianer meget billigt og dog behageligt. Hertil kommer, hvad erfaringen forlængst har godtgjort, at man spiser adskilligt mindre som vegetarianer. Det kommer ganske af sig selv; efterhaanden indskrænkes måltidernes antal og den mængde føde, man sætter tillivs i det enkelte måltid formindskes. Det er således ret almindeligt at træffe vegetarianere, der kun spise to måltider istedetfor tidligere 4 eller 5. Men erfaringen viser også, at til at begynde med spiser man snarere mere end ellers. Det er dog kun sålænge „kødhungeren" varer, det vil sige, den tilstand i nervesystemet, hvor det endnu er under paavirkning af de stimulerende (giftige) stoffer i kødretterne. Denne tilstand er sikkert ikke behagelig; den ledsages af følelse af træthed og utilfredsstillelse ved måltiderne; det er som om man ikke kunde blive mæt. Det er en selvfølge at vedkommende da let får den forestilling, at hans natur ikke kan undvære kødspiserne, og derfor er tilbøjelig til at vende tilbage til sin tidligere ernærings-måde. Men har man blot tålmodighed i nogen tid (uger, sjældent måneder) hører denne kød-hunger altid — uden undtagelse — op og da føler man sig fuldt tilfredsstillet ved plante-føde. De beregninger, der ligger til grund for tabellerne, går ud fra den forudsætning, at de mængder af fødestoffer, physiologerne have opstillet som minimum ere rigtige; det ere de imidlertid kun for kødspiseres vedkommende; for disse er måske det anførte minimun af æggehvidestof (26 Kvint) rigtigt og en stor mængde mennesker forbruge dagligt langt mere. Men forsøg på folk, der i længere tid have været vegetarianere viser, at minimun for disse ligger langt lavere, de behøve knap l/3 af hvad man tidligere har troet nødvendigt. Hvis man efter denne oplysning vilde reducere bogens tabeller vilde man komme endnu betydeligere ned med omkostningerne. De opstillede spisesedler ere særdeles tiltalende og retterne godt sammenstillede. Bogen egner sig udmærket for de små hjem. | ||
Forord............. 3
I. Indledning............... 6 II. Sund Kost............... 8 III. a. Om tørrede Bælgfrugter........ 10 b. Om Grønsagers Tilberedning...... 12 C. Frugt................ 14 IV. Det fornødne Næringsindhold for 1 Dag med 7 (8) Madsedler.......... 15 V. Morgen- og Aftenmaaltidet........ 21 VI. 50 Middage; nogle Sommerretter..... 22 VII. Nøjere Kostberegning for 3—4 Personer . . 39 VIII. Opskrift paa enkelte vegetarianske Retter . 41 IX. Nogle Opskrifter til Bagning....... 43 X. Paalæg................ 45 Side Gratin af Ærter ... 29 Grahamsbrød .... 43 Grahamskiks .... 43 Grahamsgrød med Dadler..... '29 Graa Ærter..... 32 Græskar...... 37 Grød (Abrikosgr.) . . 36 (Bagt Sagogr.) . 33 — (Boghvedegr.) . 34 — (Byggrynssødgr.) 26 ( — vandgr.) 28 — (Fløjelsgr.) ... 34 — (Kærnemælksgr. m. Grahamsmel) 26 (Kærnemælks- havregr.) ... 30 — (Kartoffelgr.) . . 35 Grød af Majsflager . . 35 — (Rismelsgr.) . . 24 — (Risengr.) ... 32 (Risenvandgr.) 27 — (Rhabarbergr.) . 37 — (Semouliegr.). . 30 — (Semouliegr. m. Æbler) .... 23 (Sveskegr.) ... 24 — (Ærtegr.). ... 11 — (Æblegr. m. Jævning) ..... 27 Grønærter..... 34 Grønne holland. Ærter 33 — — (som Suppe) 33 Grønkaal (dampet) . . 24 (som Suppe) 29 Grønlangkaal .... 28 Side Gulerodsmos .... 35 Gulerodssuppe ... 28 Gulerødder (dampede) 32 (kogte) . . 23 (svitsede). 32 Gule Ærter (kogte hele) 36 — — (som Suppe) 11 — — (som Grød). 11 -- (som Gratin) 29 — — (som Pande- kager) ... 30 (i Postej) . 11 Hvidkaalshoved (fyldt) 25 Hvid Sagosuppe ... 40 Havregrød, kogt i Kærnemælk .... 30 Havregrød kogt i Vand 21 Havresuppe..... 31 Havrevælling .... 27 Indbagte Boer. ... 30 — Pastinaker . 35 Jordskoksuppe. ... 42 Jordskokker (kogte) . 13 Julekage...... 44 Kaal (Blomk.) .... 13 — (Rødk.) .... 30 — (Grønk.) .... 24 — (Hvidk.) .... 25 — (Savoyk.).... 37 — (Rosenk.). . . . 23 Kaalrabi...... 27 Kartoflelfricadeller. . 31 — mos .... 31 — grød .... 35 Kartofler m. Løgsauce 32 Kartoffelsuppe. ... 34 Kastanier......41 Kirsebærsuppe ... 25 Knudekaal.....29 Knækkebrød .... 43 Kogte Gulerødder . . 23 Kogt Hvidkaal ... 25 Kold Kærnemælk . . 38 Koldskaal af 01 . . . 37 af Frugt . . 43 Kærnemælkshavregrød 30 grød med Grahamsmel 26 — suppe . - 31 vælling . 33 Linser (kogte hele). . 25 — m. Svesker . . 29 Linsebrød ..... 18 Linsefricadeller ... 25 Linscmos.....27 Linsegratin (ell. budding . . 12 Linsepostej (lig Leverpostej ). . 46 Macaroni med Ost . . 23 Macaroniret .... 24 Macaroni med Rosen- kaal......40 Mandelris.....42 Mælkebrød.....35 Mælkegrød.....28 Mælk med Tvebakker 33 Norsk Øllebrød (Øl-suppe) .....31 Ny Kartofler m. Løgsauce ......38 Pandekager.....24 Side Pandekager i Lag . . 24 Pastinaker..... 35 Persillerødder.... 29 Postejdejg..... 44 Postej af gule Ærter . 44 — Semouliegr. m. Æbler 23 vælling . . 32 Sirupskage..... 44 Sommerruskumsnusk . 38 Sodakage ..... 44 Spinat (kogt helt) . . 37 Spinatsuppe .... 42 Spinatomelet .... 42 Suppe (af Jordskokker) 42 (af gule Ærter) 11 (af gr. Ærter. . 33 (af Gulerødder i 28 (af Grønkaal) . 29 — (af Kartofler) . 34 — (af br. Bønnen. 35 (af Seleri) . . . 36 — (af Syrer) ... 42 (af Spinat) . . 42 — (af Kirsebær; . 25 (af Æbler) . . 23 — (af Frugt) ... 36 — (af Kærnemælk) 31 (af Sagogryn) . 27 Ærter I gule, kogt hele) 36 — (som Suppe). . 11 — (Postej af Ærter) 11 — Gratin el. Budding af Ærter) 29 igraa,kogtehele) 32 (grøn. holldsk.) 33 Ærter (grønneholldsk. som Suppe) 33 | ||
46 b. Fattige Riddere.
Et 12 Øres Franskbrød (gammelt) skæres i Skiver og steges i Palmin. Frugtcompot, Sukker eller rød Sauce spises til. | ||