Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Kogebog for alle hjem | ||
Forfatter: | Thørrestrup, Benedicte; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1908 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Papirkompagniets Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 303 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | margarine; diæt; kalorier; reklame; pris; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 0,6 | ||
I alle Hjem er det Husmoderen, der staar for styret. Undtagelser bekræfter kun
Reglen. Hun i Livet Sjælen, der giver Hjemmet sit Præg. Det er store Opgaver, hun har faaet at løse, og de er alle af praktisk Natur. De stiller store Krav til hendes sjælelige og legemlige Evner og Kræfter, til hendes altid vaagne Øje, hurtige Om-tanke og utrættelige Virksomhed. Blandt disse Opgaver er det især den daglige Husholdning og da navnlig baade først og sidst Madlavningen, der mest lægger Beslag paa hendes Tid og Kræfter. Her vil en god og praktisk indrettet Vejledning, med andre Ord: en ud fra egne Erfaringer skrevet kortfattet og letfattelig Kogebog være overordentlig nyttig, ja, uundværlig for enhver Husmoder. Den vil spare hende megen Tid, meget Hovedbrud, mange Ærgrelser og mange Penge. Det er med god Grund, man kalder en saadan Vejledning i Madlavning, og hvad dertil hører, en "Kogebog". Thi ved al Madlavning spiller Ildens Anvendelse til Kogning, derunder ogsaa Indbefattet Stegning og Bagning, af Fødemidlerne en overordentlig stor Rolle. Ved den daglige Madlavning i Hjemmet bliver det Husmoderens Hovedopgave med den mindst mulige Bekostning at tillave den bedst mulige Mad, som maa være velsmagende, sund og nærende i højeste Grad. Det er selvfølgelig en vanskelig Kunst, der ikke altid lykkes til Fuldkommenhed. Men her skal Kogebogen yde Hjælp og Vejledning, og ved flittig Benyttelse af den og egne indvundne Erfaringer vil man naa langt frem imod Maalet. For den Husmoder, der altid har Penge i Overflod til Husholdningsbrug, er Opgaven lettere. Men de allerfleste maa udvise Sparsommelighed, og mange er nødsagede til stadigt at anvende den størst mulige Sparsommelighed. Da er det, Opgaven bliver meget vanskelig, især i Tider, som de nuværende, da alle de vigtigste Livsfor-nødenheder stadig stiger i Pris. Her gaar det imidlertid snart op for den sparsommelige og dygtige Husmoder, at hun paa mange Omraader kan indføre Besparelser. Først og fremmest behøver hun ikke at bryde sig om Smørpriserne; thi vi har i Margarinen et Produkt, der ikke alene erstatter Smørret med Hensyn til Velsmag og Sundhed ved enhver Anvendelse i Husholdningen, men som endog er lige saa godt som Smørret i Næringsværdi, medens den er betydelig billigere end dette. Al Margarine er selvfølgelig ikke lige god; men man tager ikke fejl, naar man til enhver Tid kun anvender Otto Mønsteds Margarine, der har vundet enorm Udbredelse og almindelig Yndest. Af de forskellige Mærker bør man altid vælge enten Otto Mønsteds 1 eller Otto Mønsted 2; naar man anvender disse Kvaliteter, bliver Maden lige saa god og velsmagende, som om man havde anvendt det bedste og dy-reste Smør. Den gennemførte Brug af Otto Mønsteds Margarine er den Post i Husholdningsregnskabet, der vil udvise den største Besparelse. Men der er ogsaa andre Forhold, hvor en Besparelse og en Forbedring af Levemaaden kan gaa Haand i Haand. Hjemmebagning burde saaledes være langt mere almindelig, end det hidtil har været tilfældet, og ved denne har man rig og fordelagtig Anvendelse for Otto Mønsteds 1 eller 2 Margarine. Naturligvis er der lidt Ulejlighed ved Hjemmebagning, som dog hører til Husmoderens fornøjeligste og mest tiltrækkende Arbejder, og naar man har en god Gasovn eller Komfur- ovn til Raadighed, er Ulejligheden heller ikke saa stor eller uoverkommelig. Endnu er der adskillige andre Ting, som i enhver Husholdning bør tages i Betragtning. Man kan, naar undtages den varmeste Aarstid, næsten til enhver Tid købe frisk slagtede Svinehoveder for Tredje- eller Fjerdedelen af Prisen for Flæsk eller almindeligt Oksekød. Svinehovederne giver udmærket sund og velsmagende Mad og kan bruges til Ærter, Kaal og til den fortrinligste og lækreste Grisesylte. Fersk Fisk, der er saa sund og nærende, er desværre som oftest saa dyr, at man i de fleste Husholdninger maa indskrænke Brugen deraf til det mindst mulige. Men undertiden hænder det, at der fanges saa store Mængder af f. Eks. Sild eller Makrel o. s. v., at man kan købe Fisken overordentlig billigt, og man bør da ikke forsømme Lejligheden. Ogsaa ved Fiskens Tillavning har man selvfølgelig rig Anvendelse for Otto Mønsteds udmærkede 1 eller 2 Margarine. Endnu maa det fremhæves, at det som oftest vil vise sig meget besparende at anvende rigelig Frugt og rigeligt af Køkkenurter og Grøntsager i Husholdningen, deriblandt heller ikke at forglemme Kartofler. I alle Tilfælde er rigelig Anvendelse af Frugt, Grøntsager og Køkkenurter i høj Grad sundhedsbefordrende og derved altid fordelagtig og anbefalelsesværdig. Og man behøver jo ikke at vælge de dyreste Sager, men bør fortrinsvis benytte, hvad der efter Aarstid og Lejlighed tilbyder sig som det bedste og billigste. Der indtræffer jo gærne Perioder, hvor man til en billig Pris kan faa f. Eks. Jordbær, Blomkaal, Porre, Hvidkaal, undertiden ogsaa en og anden Træfrugt som Hyldebær o. s. v. Man bør da saavidt muligt drage sig Lejligheden til Nytte, dog selvfølgelig uden at købe mere, end man har Brug for. Endvidere bør Husmoderen, hvis hun har Raad dertil, gøre sine Indkøb saa vidt muligt i større Partier, hvilket altid betaler sig bedst, samt hvis hun har Kælder, forsyne Huset med Kartofler m. m. til Vinterforbrug, samt sylte, mens Tid er, til Aarets Forbrug og selv salte Skinker, lave Spegepølser m. m, Til Slutning bør det bemærkes, at der ogsaa Benyttelse af Gas eller andet Brændsel i Køkkenet. I, ved Valg og Anvendelse af Kogekar o. s. v. ofte kan spares paa mange Maader. Men herom henvises til Bogens sidste Afsnit om Køkkenets indretning, om Køkkenredskaber og Naturlæren i Køkkenet, og iøvrigt til selve Kogebogens forskellige Artikler og Opskrifter. | ||
Indledning................................. 5
Kogning og Stegning. Kogning..................................... 1. Kødsuppe................................... 10 2. Almindelig Oksekødsuppe..................... 10 3. Kraftsuppe.................................. 11 4. Brun Suppe................................. 13 5. Hønsekødsuppe.............................. 14 6. Volgahøns................................... 15 7. Gule Ærter og Flæsk......................... 16 8. Kraasesuppe................................. 16 9. Aalesuppe................................... 17 10. Kørvelsuppe eller Grøntsuppe................. 18 11. Grønærtesuppe............................... 18 12. Tomatsuppe (a).............................. 19 13. Tomatsuppe (b).............................. 19 14. Fine Melboller............................... 20 15. Vandbakkelser............................... 20 16. Almindelige Melboller........................ 21 17. Rismelsboller................................ 21 18. Brødbol! er.................................. 21 19. Kødboller................................... 22 20. Fiskeboller.................................. 22 2! Risengrød til Kødsuppe....................... 22 21. Hvidkaalssuppe............................. 23. Grønkaals-Suppe............................. 23 24. Hvidkaals-Suppe............................. 24 25. Mælkemad................................... 24 26 Byggryns-Vandgrød.......................... 25 27. Risen-Vandgrød.............................. 26 28. Risengrød................................... 36 29. Maizenagrød................................. 26 30. Grød med Æggehvider........................ 27 11. Æggegrød................................... 27 32. Boghvedegrød................................ 27 33. Risengrød................................... 28 34. Fløjlsgrød................................... 28 35. Smørgrød................................... 38 36. Havregrød................................... 29 37. Havregrød kogt i Mælk....................... 3» 38. Havregrød med Æbler........................ 39 39. Semoulegrød................................. 80 40. Kartoffelmelsgrød............................ '0 41. Byggrynsvælling.............................. 30 42. Risenvælling................................. 39 43 Rismelsvælling............................... 31 44. Sagovælling................................. 31 45. Kærnemælkssuppe............................ 81 46. Kærnemælksvælling.......................... 82 47. Bollemælk.................................. 38 Frugtsupper og andre Forretter. 48. Brødsuppe................................... 32 49. Brødsuppe med Flødeskum................... 33 50. Hyldebærsuppe.............................. 33 51. Havresuppe.................................. 33 52 Kirsebærsuppe............................... 33 13 Blaabærsuppe................................ 33 54 Solbærsuppe med Æggeboller.................34 55. Æblesuppe.................................. 35 66. Kirsebærsuppe paa tørrede Bær............... 35 67. Hybensuppe................................. 36 88.- Æblesuppe paa tørrede Æbler................. 36 69. Stikkelsbærsuppe............................. 37 60. Hindbærsuppe .............................. 37 W. Æggemælk ................................. 37 62. Æggesøbe................................... 37 03. Hamborger-Æggesøbe......................... 38 64. Æggesuppe.................................. 38 65. Aspargessuppe............................... 38 86. Sellerisuppe................................. 30 67. Sødsuppe.................................... 38 68. Mælk og Tvebakker.......................... 38 69. Øllebrød.................................... 40 70. Koldskaal................................... 40 71. Norsk Æggesøbe............................. 40 72. Oplagt Mælk................................ 41 Stegning. 73. Almindelige Bemærkninger.................... 41 74. Oksesteg . .................................. 43 75. Kalvesteg.................................... 44 76. Ekstra god Kalvesteg......................... 46 77. Lammesteg.................................. 46 78. Bedekølle................... ............... 46 79. Flæskesteg................................... 46 80. Ribbenssteg ................................. 47 81. Sursteg...................................... 48 82. Gaasesteg.................................... 48 83. Andesteg.................................... 48 84. Stegt Kalkun................................ 49 85. Kyllingesteg................................. 60 86. Hønsesteg................................... 61 87. Stegte Duer................................. 61 88. Stegning af Vildt............................. 62 89. Vildænder................................... 63 90. Agerhøns.................................... 63 91. Ryper....................................... 68 92. Ederfugle, Vildgæs og Svaner................. 63 93. Fasansteg ................................... 64 94. Raager ..................................... 64 95. Dyreryg..................................... 66 96. Haresteg.................................... 85 97. Kaninsteg................................... 66 98. Kanin som Gaasesteg........................ 66 aS. Dyrekølle og Dyrebov...................... 67 100. Rensdyrsteg................................. 66 Forskellige andre Kødretter. 101. Mørbrad.................................... 57 102. Bøfsteg ..................................... 58 103. Koteletter................................... 59 104. Koteletter af Svinemørbrad................... 60 105. Forlorne Kyllinger........................... 60 106. Fricandeau.................................. 61 107. Forloren Hareryg............................ 61 108. Svinemørbrad med Æbler og Svesker.......... 62 109. Lamme- og Kalvefricassé...... .............. 62 110. Tørrede Ris til Fricassé...................... 62 111. Stegt Lever.................................. 63 112. Kogt Kalkun................................ 63 113. Henkogt Gaas................................ 64 114. Kogt Gaas med Tomatsauce................... 64 115. Sprængt Gaas................................ 65 116. Sauce til Ragout............................. 66 Saucer. 117. Hollandsk Sauce 1........................... 67 118. Hollandsk Sauce II.......................... 68 119. Bearnaise-Essens............................. 68 120. Bearnaise-Sauce.............................. 68 121. Kold rørt Bearnaise-Sauce........ ........... 69 122. Tomatsauce I................................ 69 123. Tomatsauce II............................... 70 124. Sauce til Blomkaal, Hvidkaal og stuvede Kartofler 70 125. Sauce med Rejer og Asparges................. 70 126. Fricassé-Sauce med Asparges.................. 71 127. Rørt Smør til Slik-Asparges eller Porre........ 71 128. Ægte Majonaise-Sauce........................ 71 129. Forloren Majonaise Sauce..................... 71 130. Trøffelsauce.................................. 72 131. Skarp brun Sauce............................ 72 132. Lys Champignonssauce....................... 72 133. Kaperssauce................................. 72 134. Løgsauce.................................... 72 135. Smæltet Smør............................... 73 138. Lys Sauce.,................................ 73 137. Smørsauce . ............................... 74 Nr. Side 138. Rørt Smør.................................. 75 139. Tartarsmør.................................. 75 140. Hovmestersmør.............................. 75 141. Sardel- og Ansjovissmør...................... 75 142. Smør med Trøfler............................ 76 143. Smør med Champignons...................... 76 144. Peberrodssmør............................... 76 Søde Saucer. 145. Vincréme.................................... 76 146. Saftsauce.................................... 77 147. Creme...................................... 77 Salater. 148. Hummer- og Makaronisalat................... 77 149. Fiskesalat................................... 78 150. Sildesalat.................................... 78 151. Peberrods-Salat.............................. 79 152. Sellerisalat.................................. 79 153. Rouletter og Kroketter....................... 79 154. Rouletter af Hummer og Torsk............... 80 155. Timbaler med Oksemarv...................... 81 156. Kartoffelrouletter............................. 82 157. Franske Kartofler............................ 82 158. Franske Kartofler............................ 82 159. Engelske Kartofler........................... 83 160. Vildt-Kroketter.............................. 83 161 Fiske-Kroketter.............................. 84 162 Hønsekød-Kroketter.......................... 84 Kødfars. 163. Fars........................................ 85 164. Fin Fars I.................................. 86 165. Fin Fars II.................................. 86 166. Fars til fine Kødboller....................... 86 167. Frikadeller.................................. 86 168. Kødrand.................................... 87 169. Boller og Selleri............................. 87 170. Fyldt Hvidkaalshoved........................ 87 171. Blomkaal med Kødfars....................... 88 1*2. Forloren Skildpadde.......................... 89 173. Fedt........................................ 89 Postejer. 174. Leverpostej I................................ 90 175. Leverpostej II ............................... 90 176. Leverpostej III...............................90 177. Russisk Postej............................... 91 178. Gaaseleverpostej.............................. 91 Pølser. 179. Rullepølse................................... 92 180. Blodpølse................................... 93 181. Risengrynspølse.............................. 93 182. Spegepølse...................................94 183. Medisterpølse................................ 95 Saltning. 184. Saltlage..................................... 185. Saltet Skinke................................ 186. Kogt røget Skinke........................... 187. Oksetunge................................... 98 188. Sylte....................................... 99 Krystader. 18». Krystader................................... 100 Grøntsager og Gemyser. Almindelige Regler........................... 101 190. Kartofler.................................... 102 191. Brunede Kartofler............................ 103 192. Kartoffelmoes................................ 103 193. Rødbeder.................................... 104 194. Grønlangkaal................................ 14 195. Rødkaal..................................... 108 196. Skorzonerrødder............................. 105 197. Jordskokker................................. 105 198. Blomkaal.................................... 106 199. Indbagt Blomkaal I.......................... 106 200. Indbagt Blomkaal II......................... 106 301. Slikasparges................................ 107 202. Stuvede Asparges............................ 107 203. Slikporrer................................... 107 204. Selleri-Koteletter............................. 108 205. Rosenkaal................................... 108 206. Brunede Roer............................... 108 207. Stuvede Gulerødder.......................... 109 208. Stuvede Grønærter........................... 109 209. Makaroni.................................... 109 210. Stuvede Kartofler............................ 109 211. Kartoffelsalat............................... 110 212. Kartoffelrand................................ 110 Fisk. Almindelige Regler........................... 111 211. Kogte Rødspætter............................ 112 214. Stegt Rødspætte.............................. 112 215. Kogt Fiskefilet............................... 112 216. Stegt Fiskefilet............................... 113 217. Torsk....................................... 114 218. Stegt Torsk.................................. 114 219. Kuller og Hvidlinger......................... 115 220. Stegt Sild................................... 116 221. Frokost-Sild................................. 116 222. Fisk i Gelé.................................. 116 223. Helleflynder................................. 117 224. Hollandsk Sauce til Helleflynder.............. 117 225. Makrel...................................... 118 226. Hornfisk.................................... 118 227. Stegte Aal................................... 119 228. Aal i Karry................................. 119 229. Kogt Gedde.................................. 120 230. Karpefisk.................................... 120 281. Fiskefars.................................... 121 232. Fiskeboller og Fiskerand..................... 121 233 Fiskerand med Hummerfyldning .,............ 122 234. fiskefars II.................................. 123 235. Fiskefars III................................. 123 236. Fiskebudding................................ 123 237. Klipfisk..................................... 124 Æggeretter. 238. Æggestand................................... 125 239. Legering med Æggeblommer.................. 125 240. Røræg...................................... 125. 241. Æggekage med Flæsk......................... I26 242. Æggekage uden Flæsk........................ I27 243. Pandekager.................................. I27 244. Svenske Pandekager.......................... I28 245. Sprøde Pandekager........................... 128 246. Russisk Pandekage........................... I28 247. Æbleskiver.................................. I29 248. Omelet I.................................... 129 249. Omelet II................................... 130 250. Citronkage.................................. 130 251. Citron-Omelet............................... 130 252. Sveske-Pie................................... 131 v Buddinger. Varme Buddinger........................... 131 253. Blomkaalsbudding I.......................... 132 254. Blomkaalsbudding i Rand II.................. 132 255. Hummerbudding............................. 133 256. Aspargesbudding............................. 133 257. Aubain...................................... 134 258. Klipfiskebudding............................. 134 259. Prinsessebudding............................. 135 260. Rødvins- eller Saftsauce..................... 135 261. Lilli-Budding................................ 136 262. Risengrynsbudding........................... 136 263. Gratin...................................... 136 264. Gratinskaller med Røræg..................... 137 Kolde Buddinger og Desserter. 285. Caramelbudding 1............................ 137 266. Caramelbudding II........................... 138 267. Rombudding I............................... 138 268. Rombudding II.............................. 139 269. Rødvinsbudding.............................. 139 270. Rhinskvinsbudding........................... 139 271. Garibaldibudding............................. 140 272. Ingefærbudding.............................. 140 273. Vanille-Crême............................... 140 274. Trifli....................................... 141 275. Dessert af Æbler............................. 141 276. Ris à la Pompadour med Pærekompot......... 141 277. Troldtøj.................................... 142 278. Troldtøj med Appelsin...................... I42 279. Kathrineblommekage..................... 143 280. Othello-Lagkage.............................. I43 281. Æblekage.............................. 145 282. Æblekage med Kartofler..................145 283. Æblekage med Rismel........................ 145 284. Dansk Æblekage........................... I46 285. Rhabarberkage med Crème................... 146 286. Glaseret Frugt I.............. ............. I47 287. Glaseret Frugt II............................. I48 288. Russisk Marmelade. . ....................... 149 289. Marcipan ................................... 149 290. Chocolade Glasur........................... I50 291. Brændte Mandler.................... ....... 150 292. Vanilleis 1.................................. 150 293. Vanille-Is II..................... ........... 151 294. Æblegrød................................. 152 295. Rødgrød..................................... 162 296. Stikkelsbærgrød.............................. 163 297. Rhabarbergrød............................... 163 Kompot. 298. Æblekompot................................. 164 299. Pærekompot...... .......................... 154 300. Rhabarberkompot............................ 155 301. Stikkelsbærkompot........................... 155 902. Husblas..................................... I55 Fromager. 303. Citronfromage............................... 156 304. Appelsinfromage............................. 156 S05. Hindbærfromage............................. 157 306. Creme til Hindbærfromage.................... 157 307. Vingelé...................................... 158 Rhabarbergele............................... 309. Hvid Vingelé 1............................... 310. Hvid Vingelé II.............................. 158 311. Rødvinsgelé.................................. I69 312. Appelsin-Marmelade.......................... 160 313. Pommerans-Marmelade....................... 160 314. Sommerdrik af Appelsiner.................... 161 Likører. 315. Cacao-Likør................................. 161 316. Solbær-Likør................................ 161 317. Frugt-Likør................................. I62 318. Chocolade................................... 162 319. Cacao....................................... 163 320. Kaffe........................................ 163 321. Te.......................................... 164 Bagning...............................•..... 165 322 Melat....................................... 165 323. Otto Mønsteds Elefant eller Svane Margarine ... 166 Bagning med Gær. 324. Groft Rugbrød............................... 167 325. Sigtebrød.................................... I67 326. Franskbrød.................................. 168 327. Sigtebrød I.................................. 168 328. Sigtebrød II................................. 168 329. Julekage..................................... I69 330. Kringle...................................... I69 331. Vandkringle................................. 170 332. Søsterkage.................................. I70 333. Tekringler................................... 171 334. Smaakringler................................ 171 335. Kiks........................................ I71 336. Ekstra gode Kiks............................ 172 337. Fine Kiks................................... 338. Kiks af Bygmel.............................. 172 339. Knækbrød I................................. 1?2 340. Knækbrød II................................ I73 341. Maizena-Kiks................................ I78 Nr. SWe 342. Havrekiks................................... 174 343. Rugmels-Kiks................................ I74 344 Tvebakker................................... I74 346. Boller ...................................... 346. Brioscher.................................... I76 Hvedebrød med Bagepulver. 347. Horn og Tvebakker.......................... 348. Kringle...................................... 178 549. Bagepulver.................................. 176 Smaakager. 350. Kokos-Kager................................. 351. Maizena-Kager......,........................ |77 352 Vanillekranse................................ 178 353. Finsk Brød.................................. 178 354 Brune Kager................................. J78 355 Marengs..................................... J78 356 Butterdejg. ................................ J78 357 Hvide Peberkager............................ 358. Upsala Brød................................. 359. Nonneletter ................................ 18f 360. Æggehvidekager.............................. 361. Pebernødder................................. 362. Vanillevrøvl................................. 363. Kræmmerhuse I............................. 182 364 Kræmmerhuse II............................ I82 365. Vandbakkelser I............................. I82 366 Vandbakkelser II............................ 188 367. Makroner. ................................ 368 Berliner Pfankucken......................... I84 369 Jødekager................................. 170. Kommenskringler............................ 371. Majlandske Kager med Vin .................. I85 272. Klejner I.................................... 185 373. Klejner II................................... i86 374. Klejner III.................................. 188 376. Smaa Honningkager.......................... I88 376. Smaa Sandkager med Chocolade-Glasering..... 187 377. Store rørte Kager............................ 187 Side 378. Norsk Sandkage.............................. 188 379. Sandkage I.................................. 188 380. Sandkage II................................. 188 381. Krydderikage................................ J89 382. Backenkage.................................. 189 383. Korendekage................................. J89 384. Sukkerbrød I................................ 385. Sukkerbrød II............................... 386 Plumkage................................... 387. Tekage...................................... 388. Honningkage................................ 389 Sølvkage I.................................. 390. Sølvkage II.................................. 391. Biscuitkage I ............................... 392. Biscuitkage II ...............................192 393 Engelsk Sukkerbrød.......................... 192 394. Citron-Kage .............................. 198 Forskellige andre Opskrifter. 895. Søster-Kage ................................. 396 Korende-Kage............................... 397 Pumpernickel................................ 398 Frokostkiks ................................. 399. Frokostkiks.................................. 400. Fine Kiks................................... 401. Knækbrød. . . . ............................... 402. Appelsincréme............................... 403. Svenske Kager............................... 404. Spanske Kranse.............................. J97 405. Spanske Kranse.............................. J97 406. Napoleons-Brød.............................. J97 407. Vrøvl....................................... 408. Esser....................................... 409. Fransk Vrøvl................................ 410. Marengs..................................... 411. Chocolade-Marengs........................... 412. Speciekranse................................. 413. Makronsnitter............................... 414. Citronglasur................................. 415. Tekranse.................................... Syltning. Almindelige Regler........................... 200 416. Stikkelsbær-Gelé............................. 205 417. Stikkelsbær-Syltetøj.......................... 205 418. Kogt Ribs- og Frugtsaft...................... 205 419. Hindbærsaft I ............................... 206 420. Hindbærsaft II............................... 206 421. Solbærsaft................................... 206 422. Hyldebærsaft................................ 207 423. Hindbær-Marmelade.......................... 207 424. Kirsebær Marmelade.......................... 207 425. Ribs-Gelé.................................... 208 426. Æble-Gelé................................... 208 427. Solbær...................................... 209 428. Tyttebær.................................... 20? 429. Blommer.................................... 209 430. Syltede Pærer............................... 210 431 Græskar med Vanille......................... 210 432. Røde Tomater............................... 211 433. Grønne Tomater............................. 211 434. Henkogte Tomater........................... 2j2 435. Jordbær..................................... 212 436. Syltning med Salicyl......................... 212 437. Frugtsaft med Salicyl........................ 213 438. Asier 1...................................... 213 439. Asier II..................................... 214 440. Græskar..................................... 214 441. Agurker..................................... 216 442. Lage-Agurker................................ 215 Slagtning. Oksen............................................ 217 Kalven ........................................... Lammet.......................................... Svinet............................................ 221 Indkøb af Kød.................................... 228 Fjerkræ. Gamle Slagtemaader............................... 226 Rationel Slagtning................................. 227 Side Kaniner........................................... 230 Fisk.............................................. 231 Vask og Strygning. Tøjets Anskaffelse og Behandling.................... 233 Forberedelse til Vasken............................ 234 Tøjet sæltes i Blød................................ 235 Tøjet vaskes...................................... 236 Broget Tøj........................................ 236 Vask af Uldtøj.................................... 237 Gardinvask........................................ 238 Linnedvask ....................................... 239 Strygning......................................... 240 Køkkenet. Kogning ved Gas og i Hø.......................... 242 Høkasser......................................... 246 Køkkenet......................................... 249 Krydderier........................................ 249 Opvaskning....................................... 249 Rengøring. Den daglige Rengøring............................. 262 Optænding i Kakkelovnen.......................... 255 Hovedrengøring.................................... Børn og syge Mennesker. Det spæde Barns Føde............................. 267 Soxhlets Metode................................... 260 Vejninger......................................... 263 Afvænningen...................................... Efter 1 Aars Alderen.............................. 264 Blandet Ernæring ................................ Maaltider og Fødens Mængde....................... 276 Syge Mennesker. Sygeplejen ....................................... 268 Hvad den Syge maa drikke ........................ 269 Sygemad.......................................... 270 Side Køkkenets Naturlære. Næring............................................ 272 Luften, vi indaander............................... Lyst og mørkt Blod........................... 274 Blodaarer eller Vener.............................. 274 Pulsaarer eller Arterier............................ 275 Pulsen...... ..................................... 275 Ilten og Kvælstoffet ............................... 276 Kulsyre og Vanddamp............................. 278 Et vældigt Kredsløb............................... 277 Frisk Luft....................................... 278 Aabne Vinduer.................................... 279 Vandet. Hvad Vandet bestaar af........................... 280 Vandets Kredsløb.................................. 281 Vær forsigtig med Vandet......................... 281 Is og Isafkøling................................... 382 Naar Vandet bliver til Luft........................ 288 Fødemidlerne. Æggehvide, Fedt, Kulhydrater...................... Hvad vi spiser.................................... 288 Fødemidlernes Næringsværdi........................ 287 Tavle over Næringsindhold ......................... 288 Alsidige og ensidige Fødemidler..................... 290 Forret og Efterret................................. 291 Spare Og ikke spare............................... 291 6røntsager og 01................................. Maal og Vægt. Det metriske System............................... Hjemmeraad, Et Husapotek..................................... 298 Pletter paa Tøj.................................... 300 Pletvånd........................................ 300 Pletter af Kaffe, Te o. s. v.......................... 301 Rustpletter og Blækpletter.......................... 301 Slutnings Raad.................................... 302 | ||
116. Sauce til Ragout.
Løgskiver brunes i Otto Mønsteds 1 eller 2 Margarine. 8 Kv. (40 gr.) Otto Mønsteds 1 eller 2 Margarine, 8 Kvt. (40 gr.) Mel og 3 Pægle (0,75 1.) Sky bages op hermed. Saucen krydres med lidt Lemonasie, Paprika, 1 lille Glas Madeira, 1/2 ituskaaret Asie, lidt syltede Løg, Sukker efter Smag, 2 Tomater, lidt stødt Peber og Salt. — Til 6 Personer. Som finere Sauce kan den tillaves med Champignons, Tomater, Trøfler og Oliven; med Kastanier til Vildt m. m. | ||