| Gulasch.
1/2 Pd. Smaakød er ikke for meget at beregne til hver Person. Kødet skæres i Terninger af 1 Tommes Størrelse. En god Skive Smør eller Klaret brunes i en Gryde tillige med nogle hakkede Løg, og heri kommes Kødet, som i Forvejen er vendt i Mel, blandet med Salt og Peber. Naar det er brunet, hældes saa meget Sky, Suppe eller Vand derpaa, saa det knapt staar lige med Kødet. Kulør, nogle Skefulde Tomat-Puré samt Paprika kommes deri. Det koges under Laag, og som Regel er Saucen tilstrækkelig jævn, naar det er kogt mørt. Gulasch anrettes med Kartoffel-Mos, enten lagt i Midten af Fadet eller som Rand uden om Kødet. Randen kan pyntes med hakkede Agurker eller Pickles. | |