Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Letfordøjelig Mad, med et anbefalende Forord af Chr. Jürgensen
	Forfatter:	Blauenfeldt, Johanne;
	Pseudonym:
	Årstal:	1908
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	136
	Oversætter:
	Stikord:	læge; diæt; kopi
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	2

	PROFESSOR DR. MED. JÜRGENSENS FORORD Efter Forfatterindens Ønske har jeg underkastet Manuscriptet til denne lille Bog et Gennemsyn, førend det gik i Trykken - og skal jeg herefter medgive Bogen min Anbefaling som god og praktisk velanvendelig Vejledning; i Retning af sundhedsmæssig Madlavning. Medens jeg ved mit Gennemsyn ganske vist har haft en del bestemmende indflydelse paa Bogens endelige Skikkelse, baade med Hensyn til visse større Træk og adskillige Enkeltheder, maa jeg dog bemærke, at jeg med min Anbefaling ikke har villet yde Garanti for Rigtigheden i alle Detaljer. Grundlaget for min Anbefaling er meget mere dette: at Forfatterinden, ved Valget og Gennemførelsen af Kogerecepterne, paa saa gennemført Maade har vidst at rette sig efter en Række af Hovedgrundsætninger, om hvis Rigtighed og store praktiske Betydning for det sundhedsmæssige Køkken jeg er overbevist, og som jeg gennem mange Aar har ment at skulle gøre mig til Talsmand for paa forskellig Maade og paa forskelligt Sted, i Praksis, i Tale, i Skrift: I hvilken Retning jeg da særligt vilde nævne: at Ristning af Kød er at foretrække for Stegning; at det hører til Mel- og Grynmadens gode Tilberedning, at man først anvender en indledende Udblødning og derpaa en meget vel gennemført Varmepaavirkning (med svag længevarende Varme; særlig Indpakningskogning), hvilket sidste gælder for al Plantemad ; at man skal lægge sig efter gennemført Enkelhed i Madlavningen, ved at man saa vidt muligt slaar en Streg over Anvendelsen af stærkere, kunstigt Krydderi, men tragte efter ved Hjælp af de enkle Tilberedningsmaader (Kogning, Stegning og Bagning) i bedste Gennemførelse at bevare eller efter Omstændighederne at udvikle de Krydderistoffer, som Fødemidlerne har faaet af Naturen; hvortil den meget vigtige diætetiske Regel slutter sig, at man saa vidt muligt skal undgaa at gjennemfedte Maden ved at koge, bage, stege Fedtstof ind i den. Idet Bogen saaledes giver god Anvisning paa praktisk Gennemførelse af en Række utvivlsomt meget vigtige Hovedregler, mener jeg, at den vil kunne gøre megen Nytte. Oktober 1907. Chr. Jürgensen Professor Dr. med. FORFATTERINDENS FORORD Hvad er Hensigten med denne Bog? Hensigten er den at lære Husmødrene at lave Maden saaledes, at den bliver letfordøjelig. Kogekunsten er i vore Dage ved at blive en hel Videnskab. I de gode gamle Dage antog man almindelig, at det Menneske, der blev født som Kvinde, i Vuggegave fik Evnen til at lave Mad. Selvfølgelig lærte de fleste nogen Madlavning paa en eller anden Maade, inden de selv skulde være Husmødre, og fik forskellige Forklaringer af deres Læremester om, at Dit var sundt og Dat var usundt; men da Læremesteren selv var meget vaklende paa det Punkt, kom nok som Regel Forklaringerne mere til at gaa i Retning af, hvad der smagte godt. Med Hensyn til at lave sundhedsmæssig Mad er Begreberne højst forvirrede. Her et Par Eksempler: En Mand, jeg en Gang kendte lidt til, havde lige overstaaet en meget alvorlig Tyfus. Han var nu i !god Bedring, og Lægen siger saa en Dag ved sit Besøg: „I Morgen begynder vi med lidt Fisk." Næste Dag, da Menighedsdiakonissen gaar sin Runde, gaar hun og-saa ind og ser til den syge Mand og træffer ham — i Færd med at spise stegt Aal svømmende i brunet Smør, og til denne lækre Ret havde hans Kone givet ham en Rundtenom Rugbrød med et godt Lag Smør paa. Manden var saa meget for stegt Aal, forklarede Konen, og Lægen havde jo givet ham Lov til at spise Fisk. Hun følte sig fuldstændig uskyldig, da han efter dette Maaltid blev syg igen. Og det var hun i Grunden og-saa; hun vidste ikke bedre. Et andet: En Kone, jeg kender, havde været meget syg af Mavekatarh — ligget i lang Tid — og var endelig bleven nogenlunde vel, men maatte endnu kun faa Mælk og Franskbrød. Saa kommer hendes Mor en Dag paa Besøg og giver sig til at bage Pandekager, Familiens Livret. Den liflige Duft giver den syge saadan en Lyst til en lille Pandekage, og hun overvejer: Mælk og Franskbrød med lidt Smør paa maa jeg faa. Franskbrød er lavet af Mel, Mælk, Gær og lidt Salt. Pandekagerne er lavede af det samme, og saa er de bagte i Smørret. Hendes Mor formener, at naar hun nu bager Pandekagerne til den syge i „Natursmør" i Stedet for i Margarine, maa det endelig være godt. Med stor Appetit nyder den syge sine Pandekager. Det er længe siden, noget har smagt hende saa godt. Men til sin store Forbavselse blive hun saa daarlig om Natten, at de næste Morgen maa have Bud efter Lægen. Hun faar en ordentlig Overhaling, fordi hun har spist Pandekager. Hun tager imod den med Anstand, men i sit Hjærte tænker hun: „Den Doktor er en urimelig Mand; jeg ved jo dog bestemt, at der ikke var andet i Pandekagerne end i Franskbrødet, men" — tilføjer hun overbærende, „ Doktoren er jo kuns et Mandfolk, han forstaar sig ikke paa at lave Mad." At Grunden var den, at hun og hendes Moder ikke forstod at lave Sygemad, tænkte hun aldrig paa. I denne Bog holder vi os udelukkende til den letfordøjelige Mad. Hvor ofte hænder det ikke, at en Moder i en Bog om Barnepleje læser: naar Barnet er henad et Aarstid, begynder man at give det forskellige letfordøjelige Spiser, eller at Lægen siger til sin Patient: „Nu holder vi os foreløbig til letfordøjelig Kost." Moderen har kun taagede og ofte højst forkerte Forestillinger om letfordøjelig Kost, Patienten ligesaa, men denne vil ikke røbe sin Uvidenhed, ved maaske heller ikke, hvor stor den er, takker sin Læge for det „gode" Raad, kører videre ud af sine forkerte Forestillingers slagne Landevej og er højst forbauset over, at det fører til Sygdom i Stedet for Sundhed. Som man vil faa at se, er Bogen bygget paa Theorier, der afviger meget fra dem, man sædvanlig finder i Kogebøgerne: Grynenes Udblødning og langvarige Kogning, Stegning paa Rist, mager Tillavning af Maden m. m. Disse Theorier findes i Prof. Dr. med. Jürgensens Bog: Mad og Drikke, en Bog jeg varmt vil anbefale alle, der ønsker at sætte sig ind i sundhedsmæssig Madlavning, grundigt at læse. For manges Vedkommende vilde et grundigt Studium af ovennævnte Bog maaske være nok. Men jeg tror alligevel, at det i Praksis har sin Betydning, at faa den theoriske Vejledning — der forøvrigt gives i en saa letforstaaelig og praktisk anvendelig Form — omsat i mere gangbar Mønt i Form af Opskrifter. Mere end en Gang har Husmødre til mig udtalt, at det var umuligt at lave Mad efter den Professor Jurgensen'ske Methode; jeg har nu i denne Bog vist, at det meget vel kan lade sig gøre, og at Kosten baade kan blive forskellig, velsmagende og tillige besparende, idet den Mad, der kan fordøjes, opbygger Legemet, hvorimod den Mad, der delvis gaar ufordøjet bort, er delvis spildt. Enhver dygtig Landmand sørger nu om Stunder for at give sine Kreaturer en Kost, som de kan fordøje; hvor langt er vi ikke der tilbage i Forstaaelsen af de Fødemidlers Næringsværdi og Førdøjelighed, som vi giver Mennesker. Saa vidt mulig har jeg bestræbt mig for, at denne Bog skulde blive saa dansk som muligt — at Retterne, saa vidt dette har kunnet lade sig gøre, er komne til at ligne de her i Landet almindelig brugte. For at Bogen kunde blive til virkelig Nytte ogsaa ude i Befolkningens store, brede Lag, har jeg særlig holdt mig til almindelig, borgerlig Kost, ligesom jeg ogsaa flere Gange har gjort opmærksom paa billige Retter, der er ligesaa nærende og letfordøjelige som andre dyrere. En og anden vil mulig savne, at der ikke for hver enkelt Rets Vedkommende er angivet, til hvormange Personer. Jeg har med Vilje undladt at gøre dette. At opgive Personantal er al Tid en vanskelig Sag, da disses Alder, Køn og Arbejde er meget forskelligt og deres Appetit derfor ligesaa. I et Hus, hvor der er mange, vil den enes Appetit kunne udjævne den andens saaledes, at en Portion, der opgives at passe til en halv Snes Personer, som Regel vil slaa til. Naar derimod Retterne efter denne Bog ofte vil blive lavede til en enkelt Person og maaske helst i saa stor en Portion, at der kan levnes noget til et senere Maaltid, har jeg ment det hensigtsmæssigere ikke at opgive Personantal. Enhver, der er vant til at lave Mad, vil let selv kunne beregne Portionens Størrelse. Bogen kan benyttes baade af Vegetarianere og Kødspisere. Der er noget af hvert, ligesom der under Mel-og Grynretter er et stort Udvalg af Retter med Mælk og en Mængde uden Mælk, nogle af disse tillige tilsat Frugt. Fra danske Kogebøger har jeg hentet Idéen til en Del Retter i Elisabeth Hansens vegetarianske Kogebog, men kun hvor denne Bogs Opskrifter i sin Helhed har kunnet benyttes, har jeg angivet Kilde. Idet jeg herved bringer Professor Dr. med. Jürgensen min Tak for den værdifulde Hjælp, han under Udarbejdelsen af denne Bog har ydet mig, ligesom jeg ogsaa takker Ritmesterinde Thørrestrup for hendes Gennemsyn af Bogen og hendes opmuntrende Udtalelser om denne, sender jeg den ud i Verden med Ønsket om, at den maa kunne gøre den Gavn, jeg har tilsigtet med den. Kørup ved Horsens i Oktober 1907. Johanne Blauenfeldt f. Vahl.

	Professor Dr. med. Jürgensens Forord...........'. I Forfatterindens Forord.....III I. Mælk. Komælk.................. 1 Gedemælk................ 1 Kærnemælk............... 2 Nr. 1. Varm, kogt Mælk..... 3 2. Kold, kogt Mælk...... 3 3. Oplagt Mælk......... 4 4. Skørost.............. 5 II. Mælkesupper. 5. Æggemælk........... 5 6. Tykmælkssuppe....... 6 7. Kærnemælkssuppe..... 7 8. Kærnemælkssuppe med Kompot............... 7 9. Kakaosuppe.......... 7 10. Kakaosuppe med Vand og Fløde............... 7 III. Brødsuppe. 11. Brødsuppe med Æbler. 8 IV. Mel- og Grynretter. (Vælling og Grød) Kogning af Mel- og Grynretter 9 12. Kogning paa Komfur . . 9 13. Kogning i Hø.........10 14. Kogning i Papir.......11 15. Kogning ved Gas eller Petroleum.............12 16. Kogning i Dobbeltkoger. 12 17. Mel- og Grynretters Letfordøjelighed ...........13 Melvælling, kogt i Mælk ... 13 18. MajsenavælHng........13 19. Rismelsvælling........13 20. Havremelsvælling.....14 21. Hvedemelsvælling.....14 22. Rugmelsvælling.......14 Vælling, kogt i Mælk af fine Gryn.................14 23. Majsflagevælling.......14 24. Semoulevælling.......15 25. Sagovælling...........15 26. Mannagrynsvælling .... 15 27. Vælling af fine Byggryn 15 Vælling, kogt i Vand og Fløde af fine Gryn............15 28. Semoulevælling m. Vand og Fløde..............15 29. Mannagrynsvælling med Vand og Fløde.........16 30. Vælling af fine Byggryn med Vand og Fløde .... 16 Vælling, kogt i Mælk af grove Gryn...................16 31. Havrevælling.........16 32. Byggrynsvælling af grovere Gryn.............16 33. Boghvedevælling......17 Nr. Side 34. Perlegrynsvælling.....17 35. Risenvælling..........17 Vælling, kogt i Vand og Fløde af grove Gryn..........18 36. Havrevælling med Vand og Fløde...............18 37. Byggrynsvælling m.Vand og Fløde...............18 38. Rismelsvælling m. Vand og Fløde...............18 Grød af Mel, kogt i Mælk .. 19 39. Majsenagrød..........19 40. Rismelsgrød..........19 41. Kartoffelmelsgrød......19 Grød af Mel, kogt i Vand og Fløde..................20 42. Majsenavandgrød med Fløde..................20 43. Kartoffelmelsvandgrød med Fløde.............20 44. Rismelsvandgrød med Fløde..................20 Grød af Mel, kogt i Vand .. 20 45. Rismelsvandgrød......20 Grød af Mel med Æbler----21 46. Rismelsgrød med Æbler 21 Grød af fine Gryn, kogt i Mælk 21 47. Majsflagegrød.........21 48. Semoulegrød..........22 49. Sagogrød..............22 50. Mannagrød...........22 51. Byggrynsgrød af fine Gryn..................22 Grød af fine Gryn, kogt i Vand og Fløde...............22 52. Majsflagevandgrød med Fløde..................22 53. Semoulevandgrød med Fløde..................23 54. Mannavandgrød m. Fløde 23 Nr. Side 55. Byggrynsvandgrød med Fløde.. ................23 Grød af fine Gryn, kogt i Vand. 23 56. Semoulevandgrød......23 57. Byggrynsvandgrød.....24 Grød af fine Gryn, kogt i Kærnemælk ................24 58. Semoulesurgrød.......24 59. Sagosurgrød...........24 Grød af fine Gryn med Æbler. 25 60. Semoulegrød med Æbler. 25 61. Mannagrød med Æbler. 25 Grød af grove Gryn, kogt i Mælk..................25 62. Havregrød............25 63. Byggrynsgrød af grovere Gryn................. . 25 64. Boghvedegrød.........26 65. Risengrød.............26 Grød af grove Gryn, kogt i Vand og Fløde..........26 66. Havrevandgrød m. Fløde. 26 67. Byggrynsvandgrød med Fløde..................27 68. Boghvedevandgrød med Fløde...........:......27 69. Risenvandgrød m. Fløde 27 Grød af grove Gryn, kogt i Vand..................27 70. Havrevandgrød........27 71. Byggrynsvandgrød.....28 72. Risenvandgrød........28 Grød af grove Gryn med Æbler. 28 73. Risengrød med Æbler.. 28 V. Søde Supper. Slimede Supper............29 74. Havresuppe...........29 75. Havresuppe med Æbler. 29 76. Bygsuppe.............30 Nr. Side Sødsuppe af Mel...........30 77. Rismelssuppe m. Æbler 30 78. Rismelssuppe med Sveskemos...............30 Sødsuppe med fine Gryn — 30 79. Rød Sagosuppe.......30 80. Hvid Sagosuppe......31 81. Hvid Sagosuppe med Æg..................31 Sødsuppe af grove Gryn ---- 31 82. Byggrynssødsuppe .... 31 83. Rød Risengrynssød-suppe................31 84. Hvid Risengrynssød-suppe................32 Frugtsupper...............32 85. Æblesuppe..........32 86. Æblesuppe med Æg. . 32 87. Saftsuppe............32 VI. Kødsuppe. 88. Klar Kødsuppe.......33 89. Brun Kødsuppe......33 90. Aspargessuppe.......34 91. Blomkaalssuppe......34 92. Grønærtesuppe.......34 93. Gennemstrøgen Grønærtesuppe ............34 94. Tomatsuppe..........34 95. Sellerisuppe..........34 96. Kartoffelsuppe........35 VII. Fisk. Kogning af Fisk...........36 97. Kogning af Fisk i Vand 37 98. Kogning af Fisk ved Damp................37 Torskefisk................38 99. Kogt Torsk..........38 100. Kogt Kuller.........39 Nr. Side 101. Kogt Hvidling........39 Flynderfisk...............39 102. Kogte Rødspætter----39 103. Kogt Pighvarre.......40 104. Kogt Slethvarre......41 105. Kogt Tunge..........41 106. Kogte Sletter (Isinger el. Plæder)..........41 107. Kogte Skrubber......41 108. Kogt Helleflynder .... 41 Aborre...................42 109. Kogt Aborre.........42 Sandart..................42 110. Kogt Sandart.........42 Gedde....................43 111. Kogt Gedde.........43 Hornfisk..................43 112. Kogt Hornfisk.......43 Forskellige Fiskeretter.....44 113. Plukfisk.............44 114. Fisk, kogt med Ris. . . 44 115. Fisk, kogt med Makaroni..................44 116. Rundstykker med Plukfisk ..................44 117. Fisk i Gelé..........45 118. Fisk, kogt m. Asparges 45 119. Fisk, kogt m. Blomkaal 45 120. Fisk, kogt med grønne Ærter................46 121. Fiskegratin..........46 Retter med Fiskefars.......46 122. Fiskefars............46 123. Fiskebudding.........46 124. Fiskerand med Filet af Rødspætter............46 125. Risrand m. Fiskeboller 47 126. Rand af Kartoffelmos med Fiskeboller.......47 Nr. Side VIII. Kød. Kødets Anvendelighed......48 127. Almindeligt benyttede Kødsorter.............48 128. Kaninkød............49 129. Gedekød.............50 130. Hestekød............50 Raat Kød.................51 131. Hjemmeslagtet Kød.. . 51 132. Ustemplet Kød.......51 133. Stemplet Kød........52 Kogning og Stegning af Ked 52 134. Kogning i Vand......52 135. Kogning i Vandbad. . . 53 136. Stegning i Sky.......53 137. Stegning af Kød paa Rist..................54 Retter af raat Kød.........55 138. Raat Kød paa ristet Brød "5 139. Bøf af Heste- eller Oksekød..............56 Fjerkræ..................56 140. Kogt Fjerkræ........56 141. Stegte unge Duer.....56 142. Stegte Kyllinger......56 143. Stegte unge Høns .... 56 144. Stegte Kalkunkyllinger 57 Vilde Fugle...............57 145. Stegte Agerhøns......57 146. Stegt Fasan..........57 147. Stegte Raageunger (Kornraager) 57 Dyrevildt.................58 148. Haresteg............58 149. Stegt Dyreryg........58 150. Stegt Rensdyreryg .... 58 151. Stege...............58 Forskellige Kødretter.......58 152. Stuvet Kalvebrissel ... 58 Nr. Side 153. Kalvebrissel med Ris. 59 154. Kalvebrissel med Makaroni................59 155. Rundstykker m. Kalvebrissel................59 156. Kød, kogt m. Grønsager 59 157. Kød, kogt med Ris ... 60 158. Kød, kogt m. Makaroni 60 159. Kød, stegt med Ris.. . 60 160. Svinekarbonade......60 161. Kalvekoteletter.......60 162. Kogt Svinemørbrad m. Æbler................61 163. Stegt Svinemørbrad med Æbler................61 164. Ragout med Rand af Kartoffelmos..........61 165. Ragout med Rislaag .. 61 166. Kød med Rislaag.....62 167. Kød i Gelé..........62 Retter med Kødfars........62 168. Kødfars.............62 169. Kødbudding..........62 170. Kødbudding med Grønsager.................63 171. Fyldte Sellerier......63 172. Fyldte spanske Løg. . . 63 173. Kødrand med Grønsager ..................63 174. Kødboller med Grønsager.................63 175. Kødboller i brun Sauce med Charlotter........64 176. Rand af Kartoffelmos med Kødboller........64 177. Kaalrouletter.........64 178. Frikadeller...........65 179. Frikadeller af kogt og stegt Kød.............65 180. Budding af Kalvekød . 65 181. Kalvekødboller i gul Sauce................65 Nr. oiue Let saltet Kød............66 182. Saltet Kød...........66 183. Kalveost.............67 184. Kalvepølse...........67 185. Pølse af magert Svinekød ..................67 186. Servelatpølse.........67 IX. Grønsager m. m. Mos af Grønsager.........70 187. Blomkaalsmos.......70 188. Ærtemos............70 189. Ærtemos med Ris----71 190. Sellerimos...........71 191. Kartoffelmos, kogt i Mælk................71 192. Kartoffelmos,kogt i Vand 71 193. Kartoffelmos med Kødsuppe ................71 194. Kartoffelmos m. Æbler 72 195. Mos af Jordskokker . . 72 Skørere Grønsager.........72 196. Asparges............72 197. Slikasparges.........72 198. Grønne Ærter.......73 199. Slikærter............73 200. Slikpurre............73 201. Voksbønner.........73 202. Snittebønner.........73 203. Kogte Løg...........74 204. Blomkaal............74 205. Stuvet Græskar......74 206. Syre................74 207. Spinat...............75 208. Grønlangkaal........75 Fastere Grønsager.........75 209. Kartofler............75 210. Sellerier.............76 211. Gulerødder..........76 212. Jordskokker..........76 213. Rosenkaal...........76 214. Savoykaal............77 215. Spidskaal............77 Ris og Makaroni som Gemyse 77 216. Tørre Ris...........77 217. Ris med Tomatpuré . . 77 218. Risrand.............77 219. Ristede Ris..........78 220. Makaroni som Gemyse 78 221. Makaroni med Tomatpuré .................78 222. Tomatmos...........78 X. Boller m. m. 223. Kødboller...........79 224. Fiskeboller..........79 225. Brødboller...........79 226. Rismelsboller........80 227. Majsflageboller.......80 228. Kartoffelmelsboller ... 80 229. Majsenaboller........80 230. Risbudding til Suppe.. 80 231. Makaroni............81 232. Nudler..............81 233. Æggeblommer........81 XI. Varme Buddinger m. m. Buddinger med Grønsager... 82 234. Kastaniebudding Nr. 182 235. - 282 236. Tomatbudding........83 237. Blomkaalsbudding Nr. 183 238. - 283 239. Aspargesbudding Nr. 184 240. - 284 241. Grønærtebudding Nr. 184 242. - 284 243. Gulerodsbudding Nr. 184 244. - 285 245. Jordskokbudding......85 Buddinger uden Grønsager .. 85 246. Makaronibudding Nr. 185 247. - 286 I Nr. Side Frikadeller af Grønsager. ... 86 248. Kartoffelfrikadeller----86 249. Sellerifrikadeller Nr. 1. 87 250. - 2. 87 Pier, Omeletter m. m.......87 251. Abriskoskage m. Ris. og Æbler.............87 252. Katrineblommekage. . . 87 253. Abrikoskage.........88 254. Risengrynskage......88 255. Maisenakage.........88 256. Semoulekage.........88 257. Rismelskage.........88 258. Risengrynsklatter.....88 XII. Bagværk. Bagning af Brød...........89 259. Franskbrød..........92 260. Ristet Brød..........92 261. Grahambrød Nr. 1 ... 93 262. - 2 ... 93 263. Sigtebrød med Vand.. 94 264. — Mælk.. 94 Store Kager...............94 265. Rismelskage.........94 266. Sukkerbrødskage.....95 267. Honningkage........95 Smaakager...............95 268. Tvebakker...........95 269. Grahamkiks.........96 270. Sukkerhjærter........96 271. Marengs.............96 272. Kakaomarengs........96 273. Sukkerpleskner......97 274. Sukkerkringler.......97 275. Thepleskner.........97 276. Vanillekager.........98 277. Tantes Peberkager ... 98 278. Krumkager Nr. 1.....98 279. - 2..... 98 280. Kræmmerhuse.......99 281. Baronessekager......99 Nr. Side XIII. Kogt Frugt. Frugtmos eller Frugtgrød .. 100 282. Æblemos eller Æblegrød.................100 283. Abrikosmos el. Abrikosgrød .............101 284. Sveskemos el. Sveskegrød.................101 Frugtkompot.............101 285. Æblekompot........101 286. Pærekompot........102 287. Rabarberkompot.....102 288. Abrikoskompot......102 289. Sveskekompot.......103 290. Ferskenkompot......103 291. Stegte Æbler Nr. 1.. 103 292. - 2. . 103 XIV. Dessertretter. Fromager................104 293. Fromage m. Frugtsaft 104 294. Kompotfromage......104 295. Kakaofromage.......105 296. Citronfromage----... 105 297. Appelsinfromage. .... 105 298. Prinsesseris........106 Gelé....................106 299. Kakaogélé..........106 300. Frugtgéle...........106 Andre Dessertretter.......107 301. Ristop med Kompot . 107 302. Æblekage...........107 303. Abrikoskage m. Brød 107 304. Tvebakker m. Krem . 107 305. Lagkage............108 XV. Saucer, Krem, Glasur m. m. Saucer..................109 306. Citronsaft til Sauce. . 109 307. Tomatpuré..........109 Nr. Side 308. Fiskesauce m. Citronsaft .................110 309. Fiskesauce m. Tomatpuré.................110 310. Tomatsauce.........110 311. Karamelsauce.......110 Krem...................111 312. Varm Kremsauce. ... 111 313. Vanillekrem........111 314. Skummende Vanillekrem ................111 315. Citronkrem.........112 316. Krem til Lagkage____112 Glasur..................112 317. Chocoladeglasur.....112 318. Sprøjteglasur........112 319. Vandglasur.........113 320. Æggeglasur.........113 Nr. Side Essentser................113 321. Appelsinessents.....113 322. Citronessents.......113 323. Vanilleessents......113 XVI. Salater. 324. Kartoffelsalat........114 325. Fiskesalat Nr. 1.....114 326. — - 2.....114 327. — - 3..... 115 328. Makaronisalat.......115 Billeder: Dobbeltkogere .. 12 Kødrist......... 55 Kartoffelkoger. . . 70 Brødrist........ 92