| | Ægget er et af vore fortrinligste Næringsmidler. Dets kemiske Sammensætning
gør det let fordøjeligt og yderst nærende, saa det er et lige fortrinligt
Næringsmiddel for sunde og stærke, syge og svage, unge og gamle.
Naar man taler om Æg, saa mener man næsten altid Hønseæg. Det er de
eneste, som man bruger til de forskellige Retter i Husholdningen. Vibe- og
Maageæg faas paa en vis Tid af Aaret og betragtes som en Lækkerbidsken,
navnlig de første. Blommen i disse størkner ikke ved Kogningen, og Hviden er
halvklar, geléagtig og med en Afskygning af grønligt.
Hønseæg smager bedst, naar de er ganske friske, højst 2 Dage gamle. Efter
disses Forløb danner sig allerede det lette Slør, der gør Ægget uigennemsigtigt.
Det friske Æg er ganske lyst gennemsigtigt. 2 Dage efter, at det er lagt, danner
der sig ogsaa i Ægget et Luftlag, som forøges, jo ældre det bliver; det friske Æg
er helt fyldt.
Et andet Kendetegn faar man ved med den stumpe Ende af Ægget at berøre det
lukkede Øje. Bliver Ægget straks varmt, saa har Luftblæren allerede dannet sig
deri, og det er følgelig ikke ganske friskt.
I Husholdningen kan man bedst kende Æggets Friskhed ved følgende Prøve: I et
Glas Vand opløses Salt, en Ottendel af Æggets Vægt. Naar Saltet er opløst,
lægges Ægget deri. Er det friskt, saa synker det helt tilbunds og forbliver
horizontalt liggende paa Bunden. Jo ældre Ægget er, desto mere hæver den
stumpe Ende sig, indtil det, naar det er 3 Maaneder gammelt, staar lige paa
Spidsen, og er det endnu ældre, slipper det Glassets Bund, stiger i Vejret og
svømmer paa Overfladen, over hvilken det hæver sig med en Tredjedel. Det er
Luftblæren i Æggets Indre, der fremkalder disse Forandringer.
Vil man konservere Æg, da sker det ved at forhindre Tilførsel af Luft til Æggets
Indre, hvilket let finder Sted, da Skallen er porøs. Man har de forskelligste
Metoder. For Eksempel: Man kan overpensle Æggene 2—3 Gange med Gummi
arabicum eller med Lim, eller give dem et Overtræk af Fedt eller Smør, blandet
med Lammetalg, eller dyppe dem i Vaseline eller Parafin og lægge dem i
Savsmuld. Man kan ogsaa simpelthen lægge dem i Salt, dog maa
Opbevaringsstedet i saa Fald være meget tørt, for at Saltet ikke skal trænge
ind. Ogsaa et Overtræk af Vandglas kan anbefales. Bedst er dog at konservere
dem i Kalkvand med en Tilsætning af 6 pCt. Salt. De holder sig friske deri 6-7
Maaneder, men selvfølgelig maa Æg, der skal konserveres, være ganske friske. | |
