Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Gerson-Diæten og Gerson Kogebog; med Forord af Alfred Bramsen og en Indledning af Max Gerson ; Opskrifterne gennemsete af Karen Braae | ||
Forfatter: | Stern, Marianne; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1930 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Jespersen og Pios Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 112 | ||
Oversætter: | Haste, William | ||
Stikord: | råkost; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 2,5 | ||
MAX GERSON OG HANS DIÆT.
Som saa ofte blev det ogsaa her Tilfældet der førte Max Gerson ind paa den Vej, der skulde bringe ham til Verdensry — nemlig hans egne mangeaarige og frygtelige Lidelse: Hovedpine-Anfald, "sick headache" siger Englænderne, vi kalder dem Migræne. Som nybagt medicinsk Kandidat arbejdede han under de kendte Lunge-Experter Kønig og Magnus Levy, der netop den Gang var i Færd med at udforske Stofskifte- Forstyrrelser. De satte derfor den unge Doktor til Dag ud Dag ind at udmaale de Klor-Mængder, der optræder i Nyrelidendes, Sukkersyges, Gigtpatienters og Tuberkuløses Urin. Her opdagede Gerson, at der hos hysteriske og tuberkuløse Patienter gik Uregelmæssigheder for sig i Udskillelsen af Klor gennem Vandladningen. — Medens man normalt regner med en Udskillelse pr. Dag af 20— 25 Gram, konstaterede han, at denne Mængde gik ned til 5—12 Gram. Desuden iagttog han, at de paagældende i saadanne Perioder, hvor de afsondrede mindre Mængder Urin, befandt sig daarligere. Deraf sluttede han, at der i saadanne Tilfælde tilbageholdtes Klor i Legemet, og at Fejlen i Stofskiftet beroede paa en Klor-Forgiftning, der paa en eller anden Maade stod i nær Forbindelse med den foreliggende Sygdom. Denne Iagttagelse blev saaledes selve Udgangspunktet for Gersons senere banebrydende Arbejde! Gerson experimenterer paa sig selv. Gersons Migræne var øjensynlig en Slægts-Arv — saavel Moderen som Bedstemoderen og Oldemoderen havde været hjemsøgt af den, regelmæssigt med to á tre Ugers Mellemrum, og ledsaget af heftige Opkastninger. Ingen af de fremragende Læger han konsulerede, formaaede at hjælpe ham. Gerson prøvede først en streng vegetarisk Diæt, som dog kun frugtede lidet. Men saa faldt det ham ind, at det formodentlig ogsaa her, altsaa ligesom ved hans nervøse Patienter — drejede sig om Tilbageholdelse (Retention) i Legemet af Klor, og at denne Retention stod i nær Forbindelse med den afgjort mere sparsomme Vandladning under Migræne-Anfaldene. Altsaa — sluttede han — maa jeg sørge for at komme udenom Fødens Klor-Bestand. Og da Klor jo, sammen med Natrium, danner Kogsalt, fortsatte han sin vegetariske Kost — men uden Tillæg af Salt! Og se! Nu kom Bedringen, der sluttelig gik over i fuldkommen Helbredelse. Max Gersons første Sejr blev saaledes Helbredelsen af hans egen Migræne. Selvfølgelig fortsatte han nu med andre Migræne-Patienter — og med samme gunstige Resultat. Dette tilfredsstillede ham dog ikke; han vilde endnu længere frem, hvorfor han fra nu af tilstræbte dette ene: fuldstændig Omstemning af Konstitutionen, nemlig ved Hjælp af en Reform i den daglige Kost. Hvor længe — spurgte han sig selv — tager det, inden det paa den Maade vil lykkes at bringe den tabte Ligevægt tilveje i den Syges Stofskifte — en Balance, der ikke mere saa let lod sig rokke? Fra Migrænen til Tuberkulosen. Under Forsøgene slog det ham, at adskillige af de tuberkuløse Patienter tillige plagedes af Migræne — der formentlig skrev sig fra samme konstitutionelle Grundskade, og som i saa Fald maatte kunne afhjælpes. Først i 1912 gik det op for ham, at hans hidtidige Behandling, d. v. s. Udelukkelsen af Kostens Klor- Indhold, nok var rigtig men alligevel ikke komplet, eftersom der paa samme Tid burde tilføres Organismen Kalcium og andre mineralske Salte, der som bekendt er uundværlige for det sunde Menneske. Altsaa indførte han et Præparat »Mineralogen«, sammensat af mineralske Salte, og som nu faas i Handelen. Et Resultat, der battede Verdenskrigen og dens Eftersmæk satte nu foreløbig Punktum for hans Undersøgelser, og først efter dens Afslutning nedsatte han sig som Læge i Biele- feldt, hvor bl. a. en højtstaaende Embedsmand konsulerede ham for en stærkt udbredt Ansigts-Lupus (altsaa Hud-Tuberkulose). Den havde plaget ham i en halv Snes Aar, og ledsagedes af heftige Migræne-Anfald. Det var disse sidste, der førte ham til Ger-son, og efter samvittighedsfuldt at have fulgt Anvisningerne — den saltfri Kost — tog Migrænen af — og samtidig forsvandt hans Lupus! Efter et halvt Aars Forløb var den totalt forsvundet, Arrene var tilmed kun lidet synlige, og han forblev senere helt normal! Hvad denne uventede Lupus-Helbredelse betød for Gerson, kan vanskelig udmaales! Slag i Slag fulgte nu Helbredelser af tuberkuløse Patienter; forskellige Former af Tuberkulose veg efter Kost-Forandringen. Ja, det syntes virkelig som om der for Fremtiden ikke mere krævedes specifik Tuberkulose-Behandling. Kollegernes heftige Modstand og dens Overvindelse. Beundringsværdigt, at det virkelig lykkedes ham, uden ringeste Støtte, ja, under den heftigste Modstand, en ligefrem systematisk Opposition, at gennemføre sit banebrydende Arbejde! Tilsidst havde han endog mistet to Tredjedele af sit Klientel! "Han behandler jo alle ganske ens!" — var den gængse Protest mod denne højst usædvanlige Behandling, der undlod at gøre Brug af de Medikamenter: Kodem og de Injektioner, Patienterne var vante til at faa. Netop paa dette kritiske Tidspunkt, hvor det Hele stod paa Spil, reddede en fordomsfri Læge, Professor Sauerbruch i München, den geniale Opdagelse fra at gaa tabt for den lidende Menneskehed. Sauerbruch sendte i 1925 to af sine Medarbejdere, Professor Schmidt og Dr. Hermannsdorfer til Bielefeldt, for paa Aastedet at studere Sagen nøje. De to Læger lod sig forestille et Udvalg af Gersons Patienter, og i Løbet af tre Dage troppede et halvt Hundrede Personer op, der var blevne helbredede for resp. Lupus, Knogle- og Lungetuberkulose, Basedow, Neura-steni, periodiske Depressioner osv. Professor Sauer-bruch besluttede nu at eftergøre Gersons Kur- Metode i meget stor Stil paa Klinikken i München, hvor fire Sale stilledes til Disposition. Gerson selv overtog Ledelsen, et Køkken indrettedes efter hans Anvisninger og Spisesedler affattedes for den saltfri Kost. »Menneske-Materialet« udsøgtes, og det blev i Sandhed ogsaa "udsøgt"! En venligsindet Kollega raadede ham — da han saa alle disse tilsyneladende fortabte Stakler — til strax at pakke sin Kuffert »for overfor et saadant Udvalg af haabløse Tilfælde maatte Gerson gøre Fiasko.« Men jo større denne menneskelige Elendighed var, desto større Indtryk maatte ogsaa det eklatante Held gøre, der faktisk afsluttede Behandlingen! Diætens Gennemførelse. Selv udtalte Gerson bagefter, at noget af det sværeste havde været at tvinge Patienterne til streng Gennemførelse af Diæten. Paa enhver tænkelig Maade forsøgte man at indsmugle f. Ex. Pølser og andre salte Fødevarer, 01 etc, og saafremt dette var lykkedes, vilde det Hele jo være omsonst. Takket være Dr. Hermannsdorfer, men især dog hans intelligente og pligttro Hustru, forebyggedes dog det meste Snyderi. Som en Cerberus vogtede hun Adgangen til Salene. Alle Besøgende undersøgtes som ved det skrappeste Toldsted, ja, man kan godt sige, at det var hende, der reddede Kuren fra Fiasko. Den bayerske Kødhunger skal være krabat, næsten uimodstaaelig! Allerede i 1925 kunde Resultaterne kun tydes paa een Maade, saa at Sauerbruch krævede og fik udvirket, at Regeringen oprettede en særlig »Station«, hvor den nye Kur-Metode herefter fortsættes. Her foreligger saaledes en Enkeltmands Livsværk, der oprindelig skyldtes, at han selv i yngre Dage plagedes fælt af Migræne. Aldrig har sikkert en Migræne gjort saa megen Gavn som denne! DIÆTENS ANVENDELSE. Paa næppe noget andet Felt gælder i højere Grad end paa Ernæringens, ikke at gaa til Yderlighed. F. Ex. fordi enkelte ikke kan spise Jordbær uden at faa Ekzem, eller andre Individer faar Neldefeber efter at have spist et Stykke Rejemad, lader vi os dog ikke afholde fra Skaldyr eller Jordbær! Et tilsvarende Forhold har vi her, der existerer jo intet Dogme, der stempler Kød som slet og ret skadelig Føde, eller som fordømmer Salt som Gift for Legemet, noget jeg véd visse fanatiske Naturlæger ikke betænker sig paa. Nej, sunde Mennesker, som det bekommer vel, kan rolig blive ved med at spise Kød — men i mere moderat Mængde — og bruge Salt til Maden. NB. Saa længe Udskilningen af Salte foregaar normalt, og naturligvis saa længe, især Kloret udskilles som det skal. At mangfoldige synder paa dette Punkt, ved jo alle. Da Kød-Rationerne gik saa stærkt ned under Verdenskrigen, skete samtidig en tydelig Nedgang for adskillige Sygdommes Vedkommende. Hindhede paaviste dette med solide Tal. En almindelig Erfaring er, at Salt og Krydderier (Peber) gerne bruges i overdreven Grad ved Madlavning og ved Bordet — og at dette er fordærveligt. Slige Misbrug maa naturligvis bekæmpes, nu da vi ser, hvad de fører til. Syge Mennesker — ikke saakaldte Sygdomme. For Undertegnede kom, som man kan forstaa, Gersons banebrydende Kur, der yderligere understreger den daglige Kosts indgribende Betydning for vort Velfærd, ikke som »et Lyn fra en klar Himmel«. I mit Skrift »Kronisk Sygdom«, Pag. 25, hedder det f. Ex.: »De saakaldte specifikke Sygdomme, der op-staar som en Følge af forkert Ernæring og deraf op-staaede Forstyrrelser af Stofskiftets Ligevægts- Tilstand — har alle væsentlig samme Oprindelse, de er egentlig blot de enkelte Individers, ofte ret forskellige, Udslag af samme Grundforstyrrelse. Forskellen ligger simpelthen i, at vi »af Naturen« alle er forskelligt anlagte, har individuelle svage Punkter.« Naar Gerson derfor hævder, »at enhver syg Organisme maa være forgiftet paa en eller anden Vis« — altsaa modsat den sunde Organisme, der jo heller ikke undgaar at faa adskillige Gifte ind, men som rigtignok formaar at udskille dem hurtigt — saa stemmer dette jo fuldstændig med mit Fyndord: Om man er sund eller ej, viser sig først naar man bliver syg! Kan Organismen ikke — saa at sige med det samme — kaste Giften ud, ja saa sker der ikke blot Skade paa et enkelt Sted, paa et enkelt Organ, nej, hele Organismen paavirkes skadeligt — selv om maaske Sygdoms-Symptomerne er mere iøjnefaldende paa et enkelt Sted end i andre Organer. Kort sagt: hele Legemet paavirkes skadeligt! Og Læsionerne breder sig efterhaanden, ikke blot til Mineral-Stofskiftet, men til sidst til Overledelsen, til Blodkirtlernes Stofskifte med Skjoldkirtler og Kimkirtler i Spidsen. Læge-Behandlingen maa derfor, hvor det drejer sig om kroniske Lidelser, gaa ud paa i alle Henseender at støtte og bistaa Legemet (Naturen) med at sætte Bom for Forgiftnings-Processens fortsatte Fremgang. Ved at udelukke Kloret, og ved samtidigt at forordne sine »Mineraloger«, lykkes det Gerson at afgifte Indvoldene ved at forsøge Afsondringen af Galde — noget, allerede Hippokrates lagde megen Vægt paa. Fosfor-Levertran bidrager dertil. Samtidig overrisles Blodkirtlerne med Vitaminer f. Ex. Frugt- og Gemysesafter. Paa den Vis foregaar der en ret hurtig og stedse mere udpræget Afgiftning af hele Organismen, Legemets Modstandskraft vokser, »genfødes«, saa at der nu paany kan kæmpes af al Evne. Altsaa: Hele Mennesket, ikke alene et enkelt Organ — Maven eller Nyrerne eller Leveren — maa gøres funktionsdygtige. Hvad — hvordan — hvormeget. Læserne maa lægge Mærke til, at Max Gerson udelukkende lægger Vægt paa hvad man spiser — altsaa paa det første Led i min Trilogi: hvad, hvordan og hvormeget. Selvsagt spiller Brændselets højst forskellige Værdi og Karakter en Hovedrolle, naar der fyres i Ovnen. Hvordan Indfyringen gaar for sig er dog lige saa vigtig, fordi dette er afgørende for den fulde Udnyttelse, den mest økonomiske Anvendelse af selv det fortrinligste Brændsel, d. v. s. af Føden. I Begyndelsen af Aarhundredet lagde Undertegnede i »Kunsten at spise« saa at sige hele Vægten paa det andet Led: Hvordan d. v. s. paa Madens grundige Tygning og samtidige Blanding eller Æltning med Mundens Kirtelsaft. Efterhaanden som Kogekunstens Despoti voksede udover alle rimelige Grænser, samtidig med at Fødemidlerne raffineredes og koncentreredes naturstridigt, sløjfedes simpelthen den, nu tilsyneladende helt overflødige, Tygning af Maden inden Synkningen. Hvor mange tror man gider tygge en Mundfuld blot et Øjeblik længere end dens Konsistens ligefrem kræver? De skæbnesvangre Følger: alle de stedse mere almindelige kroniske Fordøjelses-Sygdomme, der opstod hos dem, der forsyndede sig paa den Maade mod Naturens Bud, maatte af den Grund betones kraftigt, ja med hele den Styrke, der nu en Gang maa til for at rasle de tankeløse og graadige op. At det var et Ord i rette Tid, var ikke til at tage fejl af; endnu lever adskillige, som ikke har glemt den Medfart, der blev Forf. til Del — saavel fra Lægers som Lægmænds Side — man stemplede ham ligefrem som forrykt! En saadan systematisk Modstand er naturligvis lidt svær at forstaa nu, da jo alle betragter det som noget selvfølgeligt, der for et kvart Aarhundrede siden vakte saa stor Opstandelse. Den samme Skærsild maatte M. Hindhede igennem da han i sin Tid løste Spørgsmaalet: Hvormeget, idet han konstaterede, hvor forholdsvis smaa Mængder animalsk Æggehvide (Kød osv.) der udkræves, ja, at Befolkningens Sundhed i det hele vilde stige, saafremt f. Ex. Kartoflen sattes i Højsædet. Det samme gentog sig, da den geniale Psykolog Emile Coué førte den bevidste Selv-Suggestion til Sejr hele Verden over. Han lagde som bekendt hele Vægten paa Selv-Suggestionens saakaldte mirakuløse Virkninger, paa samme Tid som han indstændigt tilraadede de Syge ikke at kimse ad deres Læges Raad. Coué frabad sig ogsaa at kaldes Doktor, og brugte aldrig noget som helst andet af Lægekunstens mange Vaaben til Bekæmpelse af Sygdom. Dette var jo den eneste paa-lidelige Maade at kunne kontrollere Selv-Suggestionens Virkning naar den stod paa egne Ben, uden Støtte fra anden Side. Det vilde være nemt at opremse flere Exempler paa, hvor nyttigt det kan være at bruge Ensidighedens Styrkebelte og ikke mindst, hvor det som her gælder en nødvendig paakrævet Reform af vor daglige Levevis, vor Ernæring etc. Unødvendigt dog, fordi de alle peger i samme Retning, nemlig viser, at det virkelige Fremskridt vi oplever paa enkelte Felter af den lægende Kunst, skyldes Erfaringerne ved Sygesengen, »kliniske« Iagttagelser hedder det i medicinsk Taleform, derimod ikke den saakaldte Lægevidenskab,_ saakaldt, fordi Betegnelsen »Videnskab« afgjort ikke passer, hvor det gælder Behandlingen af kroniske Sygdomme, »Terapien« som det hedder, hvis »evige Sandheder« næppe nok holder et Aar ud inden de afløses af nye Sandheder! Vi kan meget godt tale om Forskning her, men ikke om Videnskab i samme Betydning som Betegnelsen anvendes paa Mathematik, Fysik og Astronomi osv., dvs. alle Vegne hvor Tallene giver sikre, uomtvistelige »exakte« Resultater. Bekommer f. Ex. »Gerson-Diæten« eller den strenge »Raakost-Diæt«, os bedst — nuvel, saa passer den ogsaa bedst for os, men derfor behøver den absolut ikke at være et mærkbart Plus for mange andre. Al Lægekunst der duer er bygget paa Erfaringer, vi er Individer, d. v. s. noget for sig, og maa af den Grund behandles forskelligt, hyppigt meget forskelligt. Men en saadan Behandling er en Kunst, baseret paa Erfaringer, paa Viden og Menneskekundskab — den har ikke nødig at kamuflere sig som Lægevidenskab! Alfred Bramsen. INDLEDNING. Der rettes en Uendelighed af Spørgsmaal til mig angaaende Tilberedningen af Kosten ved Gersondiæten. De gængse Kogebøger strækker ikke til, Patienterne faar ikke nok at spise, Lægerne véd ikke Besked, og de Syge selv bliver tvivlraadige — Resultaterne udebliver! I Korthed derfor nogle Anvisninger: I raa Tilstand nydes: al Træfrugt og Bærfrugt, Tomater, fint revne Gulerødder, Hovedsalat, der tilberedes med Fløde, Mælk eller Olie, hvortil føjes Citron og Sukker. Salat af raa Rødbeder eller Tomater kan anbefales, ligesom Kartoffelsalat, der dog ikke passer til Feber-Patienter. Gulerødder skrabes ikke, men renses blot med Børste. Til Fremstilling af raa Gemysesaft bliver alle de forskellige Grøntsager rensede, hakkede, blandede sammen og udpressede i Frugtpressen. Allerede om Morgenen kan hele Dagens Ration gøres i Stand, 1 a 1 1/2 Liter, der stilles paa et koldt Sted. Citron- og Appelsinsaft føjes til hver Gang friskudpresset. De i Handelen gængse konserverede Frugt- og Gemysesafter er værdiløse — ja, snarest skadelige. Disse Safter nydes bedst uden Sukker lige som ogsaa Frugt og Kompot. Mælken gives raa. — Kærnemælk er fortræffelig, ligesom Jogurt. Smør bruges hyppigt og i rigelig Portion — men naturligvis ferskt! Skørosten kan gives med en Smule Fløde, med Kommen eller Snitløg. Raa Æg, eller endnu bedre Æggeblomme, udrøres med Citron og ganske lidt Sukker. De friske Grøntsager (alle Slags er tilladte) dampes i ferskt Smør, afkoges altsaa ikke! Tilladte Krydderier: Merian, Estragon, Dild, Løg, især Perleløg, Pebermynteblade, Purløg, Persille, Selleri, Ingefær, Vanille, Kanel, Anis, Porrer, Peberrod, Ræddiker og Radiser. En ringe Mængde Liebigs Extrakt tillades. Alle Fødemidler er saaledes friskt tilberedte. Og saa snart de blot er møre, tages de af Ilden. At »holde dem varme« er forkert, derfor er ogsaa Høkasse forbudt. Kartoflerne dampkoges med Skallen paa, pilles og anrettes med Purløg, Persille eller Kommen. Ogsaa Kartoffelmos tillades — med Smør og Løg — samt stegte Kartofler og »Kartoffel-Frikadeller«. Fisk maa koges frisk med Persille og Løg, med Tilsætning af Citron, og spises med smeltet Smør. Brød: Grahamsbrød, groft Rugbrød og Vitamin-Kavringer (Rug eller Hvede). Andre Melspiser, udover Brød — ligesom andre Æggeretter og Kødretter — gives kun i smaa Portioner. Til at hidføre Ændring i Mineralomsætningen gives tre Gange daglig en toppet Theskefuld Mine-ralogén, der ikke er Kogsalterstatning og ikke gives til Maaltiderne. Endvidere c. 50 Gram Fosforlevertran daglig. Ovenstaaende Diæt er beregnet paa Syge, og maa derfor afpasses nøje efter det syge Legeme. Diæten har aldrig ført til Tabet af Kræfter — tværtimod! Ganske taabeligt er Angsten for at blive slap ved den Kost, og lige saa taabeligt at forebilde sig ikke at kunne leve ved mindre Kød, eller helt uden Kød. Tilberedningen af denne Kost er ikke synderlig besværlig for den kyndige »Diætsøster«, ja enhver Husmoder kan uden synderlig Besvær klare Opgaven. Enhver Læge lærer efterhaanden at tilpasse Diæten efter de særlige Forhold — ikke at forglemme den økonomiske Side, og naturligvis ogsaa de i de forskellige Aarstider nødvendige Variationer. Jeg saa ingenlunde paa denne Diæt som en speciel Tuberkulose-Bekæmpelse, men som et virksomt Middel til at afgifte og omstemme hele det syge Legeme, forlene det med større Kraft til at optage Kampen mod Sygdom — og altsaa ogsaa mod Tuberkulose. Stadig videre blev Kredsen af Sygdomstilfælde, hvor vidtgaaende Bedring indtraadte. Selv gamle og svære Sygdoms-Tilstande i Mave, Lever og Tarm mindskedes, ligeledes Hjerte- og Blodkarforstyrrelser. Særligt paavirkedes for højt Blodtryk. De svære nervøse og sjælelige Forstyrrelser i Kvindens Overgangsalder, den saakaldte »farlige Alder« modvirkedes tydeligt. Ogsaa ved adskillige, hidtil upaavirkelige Tilfælde af Fedtsyge, paavistes afgjort Bedring — Sagen er, at Hormonerne (Blodkirtlernes Afsondring) straks blev rigeligere. Læg nu Mærke til, at jeg, med den samme Behandling, d. v. s. som Grundlag, men naturligvis afpasset efter det individuelle Tilfælde, helbreder Migræne lige saa godt som Lupus og tuberkuløse Knoglelidelser, den Heubnerske Infantilisme, Former af Idioti, lige saa godt som Asth-ma, Stofskifte-Forstyrrelser og vanskabende Ledde-lidelse (Arthritis deformans), lige saa sikkert som Nerve- og Sindssygdomme. Hvordan skal man nu forklare dette? Her reagerer jo faktisk en Række højst forskellige Sygdomsbilleder ens overfor selvsamme Behandling! Ja, Kostforandringen synes jo at ændre hele Legemet, alle Organer, og de Kirtel- Hormoner, der jo faktisk er »Livs-Elixiren«, hvis Virksomhed efterhaanden var sløjet saa stærkt af, gør sig nu paany normalt gældende. Endnu noget tøvende siger Gehejmeraad Bier: Jeg kunde godt tænke mig, at den Tid vender tilbage, da Diæten bliver Lægens Hovedmiddel. Øjeblikket er nu inde, Diæt er nu ogsaa blevet Grundlaget i Tuberkulose-Behandlingen, og den praktiserende Læge faar igen alle Syge og alle Sygdomme til Behandling. Max Gerson. | ||
Remedier til Raakost 104
Forord 5 Indledning 16 Tilladte og forbudte Spiser 20 Anvisning ved Tilberedningen af den saltløse Kost 22 Opskrifter 25 SUPPER: Brødsuppe 44 Suppe paa unge Urter 53 Foraarssuppe 60 Gemysesuppe 39 Semoulesuppe 27 Hønsekødsuppe 31 Suppe Julienne 55 Kartoffelsuppe 38 Minestra-Suppe 43 Linsesuppe (siet) 35 Frugtsuppe 76 Oksehalesuppe 68 Raspsuppe 37 Tomatsuppe 26 Persillesuppe 58 Oksekødsuppe 28 Rødbedesuppe 69 Forloren Skildpaddesuppe 81 Sellerisuppe 41 Tapiokasuppe med Tomater 77 Vildtsuppe 47 FYLD TIL SUPPER: Æggestand 29 Ærter (bagte) 45 Æggestand m Gemyse 54 Leverboller 33 Marvboller 83 Parmesan (revet) 75 Stegte Løgringe 51 FORRETTER OG DESSERTER Æg, stegt i Olie, med Kaal 82 Fyldte Æg m Mayonnaise 41 Pocherede Æg 44 Pocherede Æg paa Franskbrød 60 Gemysebudding 36 Gemyseschnitzel 34 Gemyse i Skaller 58 Fyldte Agurker ?0 Blomkaalsgratin 53 Kartoffelcroquetter 29 Fyldte Kartofler 68 Spanske Kartofler 84 Osteboller 52 Ostebagværk 67 Osteomeletter 26 Ost og ristet Brød 51 Fyldte Kaalrabi 62 Fyldt Hvidkaal 45 Urteomelet 77 74 Magdaleneæg ' Fyldte Tomater (kolde) 67 Fyldte Tomater (varme) 37 Mailand-Risotto 49 Røræg à la Jardinière 69 Røræg med Asparges 55 Flæskeæggekage 48 Spinatomelet 32 Spinatbudding — 50 FISK: Fisk paa Matrosmanér 79 Karper i Gelé• 46 Krebs m Mayonnaise og Aspargessalat 64 Gedde med Champignons og Fløde 35 Pighvarre à la Marechale 66 KØD: Hakkebøf m Brød 40 Stegt Høne 46 Oksesteg a la Esterhazy 78 Kødgratin 76 Haresteg 37 Budding af Hjerne 72 Høne med Ris 80 Hakket Hønsekotelet 71 Fyldt Kalvebryst 48 Benløse Fugle 59 Varm Leverpostej 63 Madeiraschnitzel 57 Nyresteg 61 Agerhøne 83 Dyresteg 73 Roastbeef 42 Paneret Schnitzel 27 Lammekoteletter • 81 Kogt Høne 31 Suppekød 28 Side SAUCER: Aurora-Sauce 60 Champignon-Sauce 29 Cumberland-Sauce 64 Hollandaise 63 Mayonnaise, tyk 65 Tomat-Sauce 75 Persille-Sauce 39 Tatar-Sauce 42 GEMYSER etc: Kaal med Kastanier 33 Dampede Kaalrabi 49 Dampede Kartofler m Persille 30 Tomat-Ris 82 Risi-Bisi 59 Bagte Kartoffelskiver 72 Skorzonerrødder 28 Aspargesbønner 58 Aspargesgemyse 55 Kogte Asparges 63 Hvidkaal 82 Unge Kaalrabi som Gemyse 56 Tilberedning af Gemyse til Raasalater 93 MARINEREDE SALATER OG RAA GEMYSESALATER: Alexandra-Salat 97 Amerikansk Salat 98 Bismarck-Salat 98 Caruso-Salat 31 Champignons-Salat 97 Delmenico-Salat 98 Elsasser-Salat 97 Florida-Salat 98 Agurkesalat 94 Agurkesalat med Dild 95 Agurkesalat med Tomater 94 Karotte-Salat 95 Kartoffelsalat med Radiser 95 Hovedsalat 93 Peberrod, blandet med Blomkaal 96 Linse-Salat 96 Margot-Salat 99 Tomatsalat 93 Tomatsalat med Selleri 94 Tomatsalat med Selleri og Æbler 94 Rødkaalssalat 96 Sellerisalat 95 Spinatsalat 95 Hvidkaalssalat I 29 Hvidkaalssalat II 96 Marinader til Salater: 1 Til Bladsalater 92 2 Til Raasalater I 92 3 Til Raasalater II 92 4 Til Raasalater III 92 5 Tomat-Marinade til alle Salater 92 6 Fløde-Marinade til Raasalater 92 7 Mayonnaise til Gemyser og Frugtsalater 92 SØDE SPISER, KOMPOTTER OG FRUGTSALATER: Kogte Æbler 32 Arme Riddere 71 Ananas-Salat 101 Æblesalat 100 Arancini-Marengs 44 Stegte Bananer 30 Fyldte Bananer à la Jamaïque 34 Banan-Salat Banan m Ris 104 Pæresalat 100 Bisquit med Chaudeau 74 Karamel-Budding 51 Jordbærbudding 53 Jordbær creme paa friske Frugter 102 Figensalat m Æbler 100 Blandet Frugtsalat 101 Grape-fruit, fyldt 99 Semoulesoufflé m Æbler 42 Blaabær m Majs 104 Hindbær-Creme paa friske Frugter 102 Hindbærkompot 72 Hindbær-Tærninger 66 Kaiserschmarrn 78 Kastaniebjerge 43 Kirsebærcreme m Havregryn 65 Mandelcreme 61 Stegte Ferskener 57 Aprikos-Soufflé 62 Maizena-Budding 77 Nudelbudding 75 Snittet Frugt m Flødeskum 26 Frugt-Salat I 102 Frugt-Salat II 102 Salat af tørrede Frugter I 102 Salat af tørrede Frugter II 103 Frugt i Gelé 103 Fyldte Appelsiner 56 Quaker Oats 75 Sur Flødebudding 70 Risomelet m friske Kirsebær 54 Riscroquetter a la Condé 40 Karamelbudding 51 Riz Allemand m Flødeskum 48 Risbudding 32 Rababersalat 101 Ribskage Sabayon m Vitaminkavringer 78 Sagosoufflé m Kompot 38 Sneboller 79 Chokoladebudding 47 Budding af Rundstykker 83 Vanilje-Creme 80 Svedskeboller 36 Kogte Svedsker til Kaiserschmarrn 79 Svedskesnitter 50 PAALÆG (RAAKOST): Ost m Nødder 90 Ost m Oliven 90 Ost m Kommen 90 Urtesmør 89 Urteost 90 Urter m Olie 89 Mayonnaise m Urter 91 Mayonnaise m Tomat 90 Skørost m Jordbærmos 91 Skørost m Hindbærmos 91 Sød Ost 91 DRIKKE TIL RAAKOST: Æblesaft 88 Pæresaft 88 Jordbærsaft 88 Frugtsaft m raa Æggeblommer 89 Hindbærsaft 88 Kirsebærsaft 88 Limonade 87 Mandelmælk 87 Orangeade 87 Ferskensaft 89 Ribssaft 88 Vindruesaft 89 | ||
105. FRISK HINDBÆRKOMPOT: 50 g. Sukker fugtes med 3 Skefulde Vand og koges
op. Hindbærrene kommes i, koges op og afkøles. | ||