Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Den gyldne Middelvej: Sparevink af en gammel Husmoder | ||
Forfatter: | Bregendahl, Marie; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1914 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Gyldendal | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 92 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | økonomisk; energi; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | |||
Under en Rejse, Undertegnede for en Del Aar siden gjorde i Norge, hændte det, at
jeg kom til at tilbringe en hel Uge paa Magerøen, der danner Norges allernordligste Spids, det kendte Nordkap. Vi er jo der langt nordenfor Island og paa Breddegrader sammen med Sydgrønlænderne. Det var ved et lille Fiskerleje, der hedder Honningsvaag, jeg boede, og jeg havde Lejlighed til at gøre mange interessante og overraskende Iagttagelser i den Martsuge, jeg tilbragte der, bl. a. følgende: Tiltrods for at vi var kommen saa svimlende højt op mod Nord, var der dog Køer i Honningsvaag, en halv Snes Stykker, tror jeg. Men disse Køer var ikke som vore, Vegetarianere, de levede nemlig af det Affald, der blev fra Fiskeriet, Hovedet og Indmaden af de Torsk, man tilberedte Klipfisken af, ogsaa Smaasild og andre lignende Ting. I Sommertiden groede der dog hist og her paa Fjældene lidt Græs og andre Smaavækster, og saa skulde man jo dér som her have Køerne ud, thi Fiskeaffaldsfoderet kunde tørres, saltes og præpareres til Vinteren, den lange, lange Vinter, hvorfor det selvfølgeligt gjaldt at spare saa meget som muligt paa det om Sommeren, naar der var andet Foder at faa. Nu vilde vi jo her i Danmark tænke os, at den Ko, der i nogen Tid var bleven budt paa Fiskeretter, ikke vilde være ked af at faa Lejlighed til en Gang Grøntsager; men saadan var det langtfra i Honningsvaag. Der stod Køerne og brølte af Længsel efter Kødmaden og ve Vogteren den Dag Vinden var i det Hjørne, at den i særlig Grad kunde bære Lugten fra Fisketørrepladserne ud til Køerne, thi da blev de helt vilde og var slet ikke til at styre ved Grøntsagerne. Ja, saaaan er det altsaa gaaet med de nordlandske Køer! Naar der nu her tillands i de senere Aar i stedse stigende Grad er bleven slaaet til Lyd for en vegetarisk Levevis — for Menneskene vel at mærke — da er mine Tanker bestandig vendt tilbage til Køerne i Honningsvaag: Vanen siger altsaa ikke saa lidt. Og da det jo nok er en temmelig lang Tid siden Slægten her levede udelukkende vegetarisk, gør vi vist klogt i at gaa ud fra, at Kødspiseriet er en meget indgroet Vane og altsaa ogsaa temmelig vanskelig at udrydde. Imidlertid tror jeg dog der er adskillige af os, der i de senere Aar har begyndt at tænke en Del over om vi alligevel ikke skulde se at indskrænke vort Kødforbrug, og det ikke alene fordi Kødet er steget stærkt i Pris -— hvad sikkert de fleste Husmødre har følt — men fuldt saa meget, fordi vi har iagttaget, at vi befinder os bedre, sundere og mere veltilpas ved at indskrænke vore Kødportioner. Saadan er det i hvert Fald gaaet for Forfatterinden af denne Bog, saa vel som for Undertegnede og det samme har været Tilfældet med mange af vore nære Bekendte, med hvem vi har drøftet dette Thema. Nu ved jeg, Vegetarerne vil triumfere og spotte: Ja, naturligvis befinder man sig bedre ved at spise lidt Kød end meget, men hvorfor i Herrens Navn da ikke helt gaa over til vor Lære og blive pur og skær Vegetar. Saa vilde Du og andre selvfølgelig befinde jer endnu bedre." Hertil vil jeg svare, at de Forsøg, jeg har gjort i den Retning har ikke bekræftet dette; heller ikke for mine Paarørendes Vedkommende har dette været Tilfældet. Nu kan Vegetaren gerne sige, at det er fordi hverken jeg eller de andre har været udholdende nok og saa vil jeg ikke ganske kunne afvise dem, skønt jeg kan møde frem med et Eksempel — ikke mit eget — paa et helt Aars Kødafholdenhed. Ja, hvor meget nu end Vegetarerne har forsøgt at vække Afsky for Kødet, hvor berettiget end dette kan være og hvor opmærksomt vi andre end lytter efter deres Ord, saa er der dog stadig noget, Flertallet af os endnu ikke har kunnet komme uden om, nemlig Smagen. Det er hidtil bestandig gaaet os saadan, at vi synes Smagen af Kød, Fisk, Vildt er lækker og at baade. Synet og Duften af en saadan Ret bringer os — skal vi sige — savnfyldte Længsler. Og gaar det saaledes for os, der ønskede at aflægge Kødet, hvordan maa det da ikke være for dem, der sidder midt i — naa ja — altsaa midt i Kødspise-Lasten. Man faar dem aldrig i Tale ved at præke Afholdenhed, eller kun saa faa af dem, jeg er overbevist derom. Dertil bugner vort Land ogsaa altfor rigt af de animalske Stoffer. Vi ser altfor meget til de Ting, man laver de attraaede Kødretter af. — Alligevel — det er dog altsaa gaaet Forfatterinden af denne lille Bog saadan, at hun er fast overbevist om, ikke alene at vi kan indskrænke vort Kødforbrug, men ogsaa at vi bør — af Hensyn til vor Sundhed og Velbefindende bør vi Og for hver den Husmoder, der skal komme ud af det med smaa Husholdningspenge mener hun det maa være lige ud ad Landevejen at underkaste Kødrationerne en Prøvelse. — Mon hun ikke har Ret? Nærværende lille Bog er ingen Kogebog, ingen Ernæringslære, den skal overhovedet ikke sige noget afgørende om noget som helst. Men kunde den give Husmødrene et eller andet lille Vink om, hvordan det er muligt at give daglige Kødretter og dog indskrænke Kødforbruget meget betydeligt — kanske ogsaa om andre smaa forstandige Besparelser — kort sagt faa givet dem et lille bitte Skub til Selvtænkning paa de Omraader, der hører ind under vor daglige Ernæring, da ved jeg der vil være naaet alt hvad der her er tilsigtet. Dermed giver jeg Ordet til „en gammel Husmoder". Marie Bregendahl. Af ovenstaaende vil det let ses, at der slet ikke har været tænkt paa den Situation, vort Land i Øjeblikket befinder sig i, da denne lille Bog blev skrevet. Den er jo planlagt med sit særegne Formaal. Men jeg tager vel ikke fejl, naar jeg mener, at de Tider, vi lever i for Øjeblikket i endnu langt højere Grad end for blot et Par Maaneder siden kræver Opmærksomhed for en forstandig Husholdningsøkonomi og mener derfor, at disse Smaaafhandlinger maa være endnu bedre paa deres Plads nu end før. | ||
Tabel 9
Suppe 12 Grønærtesuppe 17 Brunkaalssuppe 18 Grønkaal 19 Gule-Ærter 20 Løgsuppe I 21 do II 21 Forloren Skildpappe-Suppe 22 Karry-Suppe 22 Kartoffel-Suppe 23 Nyresuppe 23 Aalesuppe 23 Klar Suppe 24 Gulerodsuppe 24 Brune Bønner-Suppe 25 „Grundstoffet" 26 Farsens Næringsindhold 29 do Tilberedning 31 Blandet Fars 32 Frikadeller 33 Boller i Selleri 35 do i brun Sauce 35 do i sur-sød do 35 Farserand 36 Farsbudding 36 do med Grøntsager 36 Farsbudding med Brunkaal 37 do - Stuvning 37 Kartoffelrand med Boller i Skildpaddesauce 37 Fyldt Hvidkaalshoved 38 Kaaldolma 38 Den jydske „Kanonkugle" 39 Fars i Frikassé 39 En blandet Fars 39 Retter med lidt Kød 41 Gratin med Fisk 1 44 do do II 45 do do III 45 do do IV 45 do do V 46 Fiskerand med Brød 46 Fiske-Rouletter 46 do med Champignons 47 do - Klipfisk 47 Klipfiskebudding 48 Fiskebudding med fersk Fisk 48 Rouletter af Kød 48 Kød med Kartoffelmos 48 Aubin med Urter 49 Rand med Hachi 49 do - Dyreragout 50 do - Gulasch50 do - Kraaseragout 51 Makaronirand 51 do med Grisetunger 51 do - Fiskeragout 52 Smaa Koteletter anrettet med Æbler og Svesker 53 Irsk Stuvning 54 Makaronipie med Skinke 54 Æbleflæsk 54 Blandet Kødret I 55 do II 55 Varm Leverbudding 56 Krustader 56 Og syv forskellige Fyldninger hertil 57 Om Fisk og Fiskeindkød 59 Makrel, stegt 61 do med Fløde 62 do i Gelé 62 do i Rouletter 62 do i Fiskebudding 62 do som Bøf 62 do, som kogt 63 Røget Makrel 63 Sild 63 Sildekarbonade 63 Syv forskellige Tilberedninger af Sild 64 Den danske Nationalret 64 Otte forskellige Arter af Grød 74 Efterretter uden Kød 74 eller Mel- og Grynspiser som Efterretter 75 Indholds-Beregninger---- 76 Panderetter 77 Kartoffel-Omelet 77 Gulerods-Omelet 77 Lag-Omelet 77 Pande-Omelet med Franskbrød og Bananer 78 Risengrynsklatter 78 Arme Riddere 78 Tynde Pandekager 79 Pandekager med Kartofler 79 Kærnemælksæbleskiver 79 Kartoffelboller 80 Æblerande 80 Andre Kartoffelboller---- 80 Tyske Klumper 81 Retter som bages i Ovnen Ris-Omelet med Frugt 81 Omelet af Mannagrød---- 82 do af kold Boghvedegrød 82 do af Rismel82 do af Kartofler 82 Raamælks-Budding 1 83 do II 83 Havregrynskage 83 Engelsk Ret 84 Frugt-Ris 84 Brød-Pie 85 Blommebudding med Byggryn 85 Stikkelsbærbudding 85 Sagobudding 86 Kolde Efterretter Kærnemælksbudding86 Mannagrynsbudding87 Risrand med Svesker 87 Hverdags-Æblekage 87 Søndags- do88 En lille Ovn 90 | ||
35. FISKEGRATIN MED BRØD.
1/2 Kilo (1 Pd.) kold kogt Fisk hakkes fint. 50 Gr. (10 Kv.) revet, gammelt Franskbrød røres med 2—3 Spiseskefuld Mælk, et lille revet Løg, lidt reven god Ost, lidt Salt og Peber kommes i og derpaa 60 Gr. (12 Kv.) smeltet Margarine. Naar det er blandet godt sammen med Fisken, røres det med 4 Æggeblommer og tilsættes med de stiftpiskede Hvider. Kommes i en velsmurt Form og bages i Vandbad i Bradepanden i godt 1 Time. | ||