| Detaljer |
| Indledning |
| Indhold |
| Opskrift |
| Titel: | Raadgiver for Husmoderen ved Valg af velsmagende Frokost-, Mellem- og Aftenretter | ||
| Forfatter: | Hansen, Marie; | ||
| Pseudonym: | |||
| Årstal: | 1909 | ||
| Udgivelsessted: | Korsør | ||
| Forlag: | Korsør Margarinefabrik | ||
| Varianttitel: | |||
| Genudgivelsesår: | |||
| Sider: | 94 | ||
| Oversætter: | |||
| Stikord: | margarine; reklame; | ||
| Samlet oplag: | 1 | ||
| Trykkested: | Korsør | ||
| Pris i kr: | |||
| Den store Velvillie, hvormed mine 100 Opskrifter til Kagebagning er bleven
modtaget, har ganske naturligt ført Tanken hen paa andre Omraader, hvor det kan være behageligt for Husmoderen at have en Raadgiver ved Haanden, og er Tanken ligesaa naturligt standset ved det ofte meget vanskelige Spørgsmaal: "hvad skal jeg servere til Frokost?" Ved nærværende lille Bog har jeg derfor gjort et Forsøg paa at træde hjælpende og raadgivende til ved Valget af Frokost-, Mellem- og Aftenretter, og haaber jeg, at denne Raadgiver vil blive en kærkommen Haandbog for enhver økonomisk anlagt Husmoder. Her som altid gælder det imidlertid ved Tilberedelsen kun at bruge prima Varer og navnlig god Margarine. Jeg har selv i mange Aar til min største Tilfredshed anvendt KORSØR LØVE-MARGARINE og fundet, at den fuldtud erstatter Smør. Forinden Udgivelsen af denne Bog har jeg desuden personlig besøgt KORSØR MARGARINEFABRIK, hvor man med stor Imødekommenhed lod mig overvære Fremstillingen af Margarine, og var det med udelt Beundring, at jeg iagttog saa- vel Raamaterialets fortrinlige Beskaffenhed som den overordentlige Properhed, hvormed Produktet blev fremstillet, og kan jeg kun medgive det min bedste Anbefaling. Hermed være da denne lille Bog anbefalet til de ærede Husmødres velvillige Modtagelse. København, i Oktober 1909. Fru MARIE HANSEN. | ||
| Til koldt Bord.
1. Ægte fransk Mayonnaise 2. Forloren 3. Fisk i 4. Fjerkræ i 5. En hurtig lavet Kødgelé 6. Steg i Sky 7. Dyrevildt i 8. Æg og Skinke i — 9. Bøf i 10. Fjerkræ i — 11. Brissel i — 12. Leverpostej i 13. Fisk og Fjerkræ i Gelé 14. Sylte i 15. Grisefødder 16. Flæsk i 17. Medister, Æg og Tomat i Gelé 18. Forskelligt Kød i Tomat- 19. Leverpostej 20. — (fin) 21. Forskellige Salater. 22. Selleri- Salat 23. Fiske- og Selleri-- 24. Makaroni- — 25. Asparges- — 26. Italiensk — 27. Banan- og Æble-- 28. Hoved- — med Fløde 29. — — — Æggeblomme 30. Blomkaal- — 31. Gemyse- — 32. Tomat- — , 33. — 34. Kartoffel- (varm) — 35. — — — 36. — — — 37. Vildt- — 38. Silde- — 39. — — 40. Kryddersild Varme Retter. 41. Butterdejg 42. Postejer af Butterdejg 43. Rand af Butterdejg 44. Snitter af — 45. Rissoller af — 46. Krustader Fyldning til Krustader eller Postejer. 47. Krustader ell. Postejfyldning af Kalvebrissel 48. — — Hummer og Asparges 49. — Fisk og Blomkaal 50. — — Haschis 51. — — Lever 52. — — Vildt-Ragout 53. — — Ærter, Tunge el. Skinke 54. — — Fjerkræ i Champignons 55. — — Kalvekød i Trøffelsauce 56. — — Røget Lax og Grønt- sager 57. — - Fiske-Filet i Citron- sauce Gratin. 58. Gratin af Fisk 59. Kød og Kartoffelmos 60. — Kød 61. — Ragout 62. — Makaroni og Ost 53. — Grøntsager 64. Makaroni og Skinke 65. Gratin af Høns 66. Blodbudding 67. Risengrynsbudding (eller Rand) Rande til Fyldning med Ragout. 68. Kartoffelmosrand 69. Risrand 70. Butterdejgsrand 71. Fiskerand Kroketter eller Rouletter. 72. Kroketter eller Rouletter af Kød 73. Fisk 74. — — Grøntsager 75. — — Fjerkræ 76. — — Kartoffelmos Forskellige Retter af Kød. 77. Haresteg 78. Kaninkød 79. Svinemørbrad stegt som Vildt 80. med Æbler og Svesker 81. — Brøddejg 82. Svinekam med Æbler og Svesker 83. Koteletter af Lamme- eller Kalvekam 84. - hakket Kød 85. Wienerschnitzel 86. Forlorne Kyllinger 87. Gulasch 88. Bankekød 89. Kogt Oksebryst med Peberrods-Sauce 90. — Kalvekød i Citron-Sauce 91. Stegte Lamme-, Kalve- eller Svinehjerter 92. Lamme- eller Kalvefricasé 93. Kød i Karry-Sauce 94. Grilleret Kød 95. Okse-Filet 96. Kogte Kalvetunger 97. Paneret Kalvebrissel 98. Bøf 99. Hakkebøf 100. Forloren Hareryg 101. Stegt Kalvelever 102. — Flæsk 103. Paneret — 104. Stegt — med Æbler 105. Flæsk med Hvidkaal 106. Forloren Skildpadde 107. Kødfars 108. Hvidkaal og Fars 109. Farserede Hvidkaalsblade (Kaal-Dolma) 110. — Sellerier 111. — Tomater 112. — Løg 113. Kødpandekager 114. Frikadeller af kogt Kød 115. Haschis 116. Kogte Høns 117. Bajerske Pølser 118. Ragout med Kartoffelmos 119. Asparges, Fisk og Blomkaal i Citron-Sauce 120. Stuvet Makaroni og Skinke 121. Plukfisk 122. Biksemad af Kaal og Kød 123. Kød og Kartofler 124. Medister og Flæsk Stegt og kogt Fisk. 125. Stegte Rødspætte-Filet'er 126. — Torskehaler 127. Koteletter af Helleflynder 128. Stegte Sild 129. Kogt Fisk Vegetariske Retter. 130. Forlorne Champignons 131. Engelsk Sauce 132. Kogte Grøntsager 133. Blomkaal med Citron-Sauce 134. Gratin af Gulerødder 135. — grønne Ærter 136. Indbagte Jordskokker eller Asparges 137. Porre-Kroketter 138. Hvidkaal-Kroketter 139. Forloren stegt Fisk 140. Stegte Sellerier 141. — Tomater 142. Stegt Kartoffelmos 143. Toppe af — 144. Fars af Bønner og Linser 145. Bøf — — 146. Frikadeller — 147. Forloren Hareryg — — 148. Blodbudding — Æggeretter. 149. Haardkogte Æg i Sennep-Sauce 150. Spejlæg i Madeira-Sky 151. — paa ristet Brød 152. Æggekage med Flæsk 153. — Medister 154. — fersk Fisk 155. — — Makaroni 156. til Paalæg 157. Røræg med røget Gaasebryst 158. Tunge eller Skinke 159. Bajerske Pølser 160. Stegte Tomater 161. Blomkaal 162. Asparges og Rejer 163. — Nyre-Ragout Søde Omeletter. 164. Omelet med Kompot 165. — Franskbrød 166. Æbler 167. Syltetøj 168. Lag-Omelet 169. Smaa Omeletter 170. Flødelapper 171. Tynde Pandekager 172. Æblekranse 173. Sneboller 174. Æbleskiver 175. 176. Fløde-Vafler 177. Risengryns-Pie 178. Frugt- — | ||
| 42. Postejer af Butterdejg. (Af 1 Pd. "Løve" Margarine faas 35-40 Postejer.)
Udrul en Plade af Butterdejg paa 1/4 Tommes Tykkelse og udstik med Glas runde Kager, knap 3 Tommer i Diameter, Halvdelen af disse lægges paa en smurt Plade, den anden Halvdel udstikkes med Snapseglas. Bunden pensles med Æg. Kransen lægges over, som ogsaa pensles med Æg. De bages ved god Varme og fyldes med en eller anden Stuvning. (Bruges Laagene ikke til at lægges over Fyldningen, kan de vendes i groft Melis og bages som smaa Kager.) | ||